Gå videre til hovedindholdet

Når lyset bryder frem

Når vi tænder lys - åndeligt - søger mørket at kvæle det. Dette er et grundvilkår for lysarbejderen og derfor møder han eller hun ofte modstand eller decideret forfølgelse.

Nogle eksempler:

Da Kopernikus udviklede sit heliocentriske verdensbillede, søgte både kirken og tilhængere af det ptolemæiske geocentriske system (Ptolemæus, Almagest) at bringe ham til tavshed.

Da Luther skabte sine - små - lyspunkter idet han hævdede Skriftens autoritet frem for kirkens og pavens, mødte han stor modstand fra den gamle institutionelle kristendom.

Da Gallilei fremlagde sine videnskabelige resultater, blev han tvunget til at tilbagekalde.

Da Jesus af Nazareth udfordrede jødedommen endte han på korset.

Da Mani trådte frem med sine tanker om Gud og verden og den stadige kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, blev han henrettet og hans bøger brændt.

Osv osv.

At det ikke er ufarligt at søge at tænde lys på mørke steder kan også iagttages i det enkelte menneske.

Dunkle egne i sindet søger at opretholde sin magt, og det kan være forbundet med angst og indre modstand at bringe lys og klarhed i sit sind og hjerte. Mørket gør modstand og søger at kvæle lyset.

Lysarbejderens resultater vinder af disse grunde som regel først sent anerkendelse og gehør. Sjældent eller aldrig oplever han eller hun anerkendelse mens han lever.

Dette er især tydeligt på det religiøse område hvor mørket er tættest og hvor behovet er størst.

Jesus, Mani, Muhammed, Luther, Agerskovs osv osv.

Når vi tænder lys søger mørket at kvæle det. Men det er den eneste måde vi kan overvinde mørket og det er den vej vi skal.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…