Gå videre til hovedindholdet

Når lyset bryder frem

Når vi tænder lys - åndeligt - søger mørket at kvæle det. Dette er et grundvilkår for lysarbejderen og derfor møder han eller hun ofte modstand eller decideret forfølgelse.

Nogle eksempler:

Da Kopernikus udviklede sit heliocentriske verdensbillede, søgte både kirken og tilhængere af det ptolemæiske geocentriske system (Ptolemæus, Almagest) at bringe ham til tavshed.

Da Luther skabte sine - små - lyspunkter idet han hævdede Skriftens autoritet frem for kirkens og pavens, mødte han stor modstand fra den gamle institutionelle kristendom.

Da Gallilei fremlagde sine videnskabelige resultater, blev han tvunget til at tilbagekalde.

Da Jesus af Nazareth udfordrede jødedommen endte han på korset.

Da Mani trådte frem med sine tanker om Gud og verden og den stadige kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, blev han henrettet og hans bøger brændt.

Osv osv.

At det ikke er ufarligt at søge at tænde lys på mørke steder kan også iagttages i det enkelte menneske.

Dunkle egne i sindet søger at opretholde sin magt, og det kan være forbundet med angst og indre modstand at bringe lys og klarhed i sit sind og hjerte. Mørket gør modstand og søger at kvæle lyset.

Lysarbejderens resultater vinder af disse grunde som regel først sent anerkendelse og gehør. Sjældent eller aldrig oplever han eller hun anerkendelse mens han lever.

Dette er især tydeligt på det religiøse område hvor mørket er tættest og hvor behovet er størst.

Jesus, Mani, Muhammed, Luther, Agerskovs osv osv.

Når vi tænder lys søger mørket at kvæle det. Men det er den eneste måde vi kan overvinde mørket og det er den vej vi skal.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …