Gå videre til hovedindholdet

Dogmet om frelse ved tro og den uendelige kærlighedens Magt

Vi kan kun besejre mørket ved at tænde lys; Lene Juhl

Et hoveddogme i kristendommen - i hvert fald i den evangelisk-lutherske gren - er dogmet om frelse ved tro.

Dette dogme skyldes oprindelig Paulus og Luther gentog det.

Hvorfra havde Paulus sin bemyndigelse til at hævde denne tanke?

Angiveligt fra Gud selv. I indledningen til Romerbrevet siger han, at han er udvalgt af Gud til at forkynde evangeliet om Kristus. Dertil hører så dogmet om frelse ved tro.

At Paulus mente sig udvalgt af Gud hænger sammen med beretningen i Apostlenes Gerninger kap. 9 om hvordan Kristus åbenbarede sig for ham på hans vej til Damaskus hvortil han var sendt for at fængsle tilhængerne af Kristus og den nye Vej.

Med denne oplevelse ændrede Paulus sig fra en forfølger til en tilhænger af Kristus og Vejen og derfra mener han at have sin bemyndigelse til at forkynde evangeliet.

Selve tanken om frelse ved tro fører han tilbage til beretningen i 1. Mosebog kap. 12-25 om Abraham ('fader til alle troende') som kulminerer i fortællingen om hvordan Gud pålagde Abraham at ofre sin søn, Isak, og Abraham der er parat til at adlyde; i sidste øjeblik standser Gud dog Abraham da Han har set Abrahams ubetingede tro og lydighed.

Så dogmet - hævdes det - stammer fra Gud.

Nu - for at vi mennesker har brug for frelse er det nødvendigt at vi skal frelses fra noget. Det vi skal frelses fra er fortabelsen. Siden syndefaldet (1. Mosebog kap. 3) har skabningen ligget i fortabelse, hævdes det.

Men - i den uendelige kærlighedens Magt, Gud, der har åbenbaret sig for mig personligt og som åbenbarer sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset - i denne Guds univers og Verdensalt findes der ingen fortabelse og derfor har vi ikke brug for frelse.

Alle - selv Satan (Ardor) - skal engang gå ind til den evige salighed, fred og lykke i Guds Rige, Paradis. Ingen skal fortabes.

Derfor har Paulus (og Luther og andre) uret når de hævder frelse ved tro og hans påståede bemyndigelse fra Gud og Kristus er falsk.

Dogmet om frelse ved tro deler kristendommen med Islam, om end det her har en lidt anden udformning.

Begge dele - begge versioner - er forkerte;

For i Guds, den uendelige Kærlighed og Magts, verden findes fortabelsen ikke.

Hvem har loddet den Almægtiges kærligheds dyb?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…