Gå videre til hovedindholdet

De Ældstes ondskab

Din smerte er mit brændstof;

Sådan omtrent tror jeg det er rigtigt at karakterisere de Ældstes ondskab før de vendte tilbage til Gud og til dels stadigvæk.

Vi har gennem Vandrer mod Lysets tekstkreds belæg for at sige, at de Ældste med fuldt overlæg - fx gennem deres selvinkarnationer - søgte at bringe alle maksimal lidelse, sorg og elendighed.

Men - i en verden hvor vi alle gennem karmaloven, som vi sår skal vi høste, bestandig møder vores egne tanker og handlinger som i et nøjagtigt spejl, er en sådan adfærd dybt irrationel:

Gennem had og hadets gerninger at bringe umålelige lidelser over - ikke kun vi andre - men også over sig selv.

Nu - når vi tænker på de Ældste må vi huske, at de med faldet gradvist blev mere og mere forvirrede i tanke og handling.

Derfor må vi ikke forvente fornuft i deres liv og færden og i deres ondskab. Men vi kan sige generelt:

At ondskaben er irrationel fordi vi selv høster dens frugter før eller siden.

De samme lidelser vi - ikke kun de Ældste - bringer over andre, bringer vi samtidig over os selv. Dette er en naturlig følge af karmaloven og gengældelsesloven (jeg forstår karmaloven som den generelle universelle spejllov hvor vi møder os selv på godt og ondt, mens gengældelsesloven gælder specifikt for det onde vi gør; se eventuelt mine tidligere indlæg om gengældelsesloven; gengældelsesloven er ikke skabt for at straffe os men for at opdrage os).

Men - hvis det forholder sig sådan, at vi virkelig lever under denne lov, så kan vi ved at betragte historien og til dels nutiden få en fornemmelse af de lidelser, der venter dem, der har gjort mest ondt;

Betragt en Caligula, en Napoleon, en Hitler, en Stalin, en Mao-tse-tung; se på alle tiders største forbrydere, der har begået folkedrab og mægtige forbrydelser mod menneskeheden;

Og vid, at alt det de har forbrudt en dag vil vende sig mod dem selv.

Vi kan føle vrede mod disse mennesker; men når vi betænker at de først og fremmest gennem gengældelsesloven er deres eget offer;

Er det så ikke mere nærliggende at føle medynk og søge at tilgive dem, selv om de måske ikke fortryder og angrer endnu?

At søge det vil være en efterleven af Kristi bud:  Elsk dine fjender, tilgiv dine fjender; og dermed kan vi tænde lys på de mørke veje de Ældste vandrer.

Måske vil de spotte en sådan tanke og fortsætte uberørt en tid endnu med deres ondskab. Men den dag vil komme, hvor de vil vide at værdsætte en sådan ægte næstekærlighed efter fortjeneste.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…