Gå videre til hovedindholdet

De Ældstes ondskab

Din smerte er mit brændstof;

Sådan omtrent tror jeg det er rigtigt at karakterisere de Ældstes ondskab før de vendte tilbage til Gud og til dels stadigvæk.

Vi har gennem Vandrer mod Lysets tekstkreds belæg for at sige, at de Ældste med fuldt overlæg - fx gennem deres selvinkarnationer - søgte at bringe alle maksimal lidelse, sorg og elendighed.

Men - i en verden hvor vi alle gennem karmaloven, som vi sår skal vi høste, bestandig møder vores egne tanker og handlinger som i et nøjagtigt spejl, er en sådan adfærd dybt irrationel:

Gennem had og hadets gerninger at bringe umålelige lidelser over - ikke kun vi andre - men også over sig selv.

Nu - når vi tænker på de Ældste må vi huske, at de med faldet gradvist blev mere og mere forvirrede i tanke og handling.

Derfor må vi ikke forvente fornuft i deres liv og færden og i deres ondskab. Men vi kan sige generelt:

At ondskaben er irrationel fordi vi selv høster dens frugter før eller siden.

De samme lidelser vi - ikke kun de Ældste - bringer over andre, bringer vi samtidig over os selv. Dette er en naturlig følge af karmaloven og gengældelsesloven (jeg forstår karmaloven som den generelle universelle spejllov hvor vi møder os selv på godt og ondt, mens gengældelsesloven gælder specifikt for det onde vi gør; se eventuelt mine tidligere indlæg om gengældelsesloven; gengældelsesloven er ikke skabt for at straffe os men for at opdrage os).

Men - hvis det forholder sig sådan, at vi virkelig lever under denne lov, så kan vi ved at betragte historien og til dels nutiden få en fornemmelse af de lidelser, der venter dem, der har gjort mest ondt;

Betragt en Caligula, en Napoleon, en Hitler, en Stalin, en Mao-tse-tung; se på alle tiders største forbrydere, der har begået folkedrab og mægtige forbrydelser mod menneskeheden;

Og vid, at alt det de har forbrudt en dag vil vende sig mod dem selv.

Vi kan føle vrede mod disse mennesker; men når vi betænker at de først og fremmest gennem gengældelsesloven er deres eget offer;

Er det så ikke mere nærliggende at føle medynk og søge at tilgive dem, selv om de måske ikke fortryder og angrer endnu?

At søge det vil være en efterleven af Kristi bud:  Elsk dine fjender, tilgiv dine fjender; og dermed kan vi tænde lys på de mørke veje de Ældste vandrer.

Måske vil de spotte en sådan tanke og fortsætte uberørt en tid endnu med deres ondskab. Men den dag vil komme, hvor de vil vide at værdsætte en sådan ægte næstekærlighed efter fortjeneste.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …