Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstaterne - tage lang tid at realisere. En Verdensstat vil ikke fødes i morgen, men rationalet og behovet kan tænkes og formuleres i dag:

Gennem en frivillig og demokratisk magt- og suverænitetsafgivelse fra nationalstaterne (ulig nationalstaterne der ofte fødtes og samledes i vold og blod) at opnå fred, velstand og globale løsninger på globale problemer:

Klimaforandringer, fattigdom, global kriminalitet og terror, risikoen for en global og fatal krig med masseødelæggelsesvåben, forurening osv.

Så rationalet og behovet er klart. Og det vil måske engang være lige så naturligt at leve og føle sig hjemme i en Verdensstat som det i dag er naturligt at høre hjemme og have rod i en nationalstat.

Det vigtige er dog at acceptere at det vil tage sin tid at realisere og at udviklingen bliver rolig, fredelig og et udtryk for folkeslagenes og nationernes frie vilje ud fra et virkeligt behov og en klar tanke.

At en egentlig og eventuel Verdensstat bør dannes frivilligt og demokratisk og uden skjulte dagsordner og uden at skjule intensionen og målet er meget vigtigt af hensyn til bæredygtigheden og varigheden af en sådan stat.

Historien er fuld af eksempler (Det persiske storrige, Romerriget, Byzans og mange andre) på at riger og imperier der fødes i krig og vold under en stærk hersker og erobrer, og provinser eller mindre riger der tvinges ind i imperiet, går sin opløsning i møde ved imperatorens død, fx gennem arvefølgekrige, indre modstand og reaktion mod tvangens snærende bånd osv.

Frivilligheden og det fuldt oplyste grundlag, hvor intet stikkes under stolen, er efter min opfattelse så vigtigt, at hvis det ikke kan tilvejebringes, bør Verdensstaten ikke oprettes.

En Verdensstat kan hente inspiration og lære fra motivet bag og dannelsen og udviklingen af EU. Som EU bør dannelsen ske frivilligt, men - som en lære - uden skjulte dagsordner hvilket - retfærdigt eller uretfærdigt - tilskrives EU. Og som EU kan en Verdensstat gennem frivillig tilslutning og politisk og økonomisk samarbejde skabe fred og velstand for medlemsstaterne - i Verdensstatens tilfælde ideelt set alle nuværende nationalstater.

Derfor er det det 21. Århundredes vigtigste mål for den politiske tænkning at klargøre rationalet og behovet for en udvikling, der med parallel i nationalstaternes fødsel, i en senere virkelig politik og realitet kan samle den splittede verden på et frit og oplyst grundlag og gøre os materielt og mentalt rigere i en mere fredelig verden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …