Det jeg indtil videre har erkendt og beskrevet om gengældelsesloven er, at loven ikke er Guds straf men opdragelse, at gengældelsen er personlig og derudover en væsentlig drivkraft for menneskehedens vandring mod lyset (se eventuelt tidligere indlæg).
Et andet aspekt er, at Gud ikke i henhold til gengældelsesloven aktivt fremkalder de lidelser vi hjemfalder til ved denne lov.
Men i den jordiske verden hjemsøges vi af mange forskellige, nogle gange tilfældige, ulykker og lidelser. Og når vi er ude for noget der giver os lidelser, uden at være planlagt, så udligner Gud ved loven noget af vores karma.
Gengældelsen og lidelsen er ikke noget Gud aktivt fremkalder. Det er mørket og ikke Gud der skaber lidelsen, og Han udnytter dette mørke i lysets tjeneste ved den nævnte udligning i det karmiske regnskab.
Det mørke der giver os lidelser er det samme mørke vi aktiverede (egentlig: polariserede), da vi gjorde andre ondt, og derfor vil det give os præcis de samme lidelser som vi bragte over andre, hvorved vi vinder en virkelig - og smertelig - forståelse af, hvad vi har gjort (se tidligere indlæg).
Derfor er disse lidelser ikke fremkaldt af Gud men af os selv.
Dette aspekt af loven - udligningen af syndeskyld eller af karma - er en af de mange måder Gud vender det ondes anslag til det gode og konstruktive, og det er et yderligere argument for at Gud ikke straffer os eller ønsker at vi skal lide.
Gud straffer ikke, men opdrager, og Han søger altid at vende det onde til noget godt; også i dette tilfælde.
Et andet aspekt er, at Gud ikke i henhold til gengældelsesloven aktivt fremkalder de lidelser vi hjemfalder til ved denne lov.
Men i den jordiske verden hjemsøges vi af mange forskellige, nogle gange tilfældige, ulykker og lidelser. Og når vi er ude for noget der giver os lidelser, uden at være planlagt, så udligner Gud ved loven noget af vores karma.
Gengældelsen og lidelsen er ikke noget Gud aktivt fremkalder. Det er mørket og ikke Gud der skaber lidelsen, og Han udnytter dette mørke i lysets tjeneste ved den nævnte udligning i det karmiske regnskab.
Det mørke der giver os lidelser er det samme mørke vi aktiverede (egentlig: polariserede), da vi gjorde andre ondt, og derfor vil det give os præcis de samme lidelser som vi bragte over andre, hvorved vi vinder en virkelig - og smertelig - forståelse af, hvad vi har gjort (se tidligere indlæg).
Derfor er disse lidelser ikke fremkaldt af Gud men af os selv.
Dette aspekt af loven - udligningen af syndeskyld eller af karma - er en af de mange måder Gud vender det ondes anslag til det gode og konstruktive, og det er et yderligere argument for at Gud ikke straffer os eller ønsker at vi skal lide.
Gud straffer ikke, men opdrager, og Han søger altid at vende det onde til noget godt; også i dette tilfælde.
Kommentarer
Send en kommentar