Gå videre til hovedindholdet

Kristendom

Sandheden kan ethvert barn forstå, løgnen kan end ikke 1000 vise udrede på 1000 år

Et forsøg på bestemmelse af hvad kristendom er:

Himmeriget er kommet nær (Matt. 3, 2; 4, 17; 10, 7-8)

Ved Kristus er dette sket, hævder kristendommen. Kristus er ikke kommet for at nedbryde loven og profeterne, men for at opfylde dem (dvs den gamle pagt (Det gamle Testamente) fornyer og opfylder han). (Matt. 5, 17-18; med Pauli variant i Rom. 3, 31 og Lukas 16, 17).

Om loven og profeterne siger Kristus, at de er udtrykt ved Den gyldne Regel (Matt. 7, 12; 'Gør mod andre hvad du vil andre skal gøre mod dig') og at de hviler på budet om kærlighed til Gud og næsten (Matt. 22, 37-40).

Ligesom Gud ved skabelsen indblæste Adam livsånde, således indblæser Helligånden ved Kristus tro til evigt liv efter syndefaldet og den deraf følgende synd og død ved lovens opfyldelse og den nye pagt (frelse ved tro; Paulus, fx Rom. 10, 4, og senere Luther).

Mennesket frelses ikke ved gerninger, men ved den tro, der føder gode gerninger.

Alt dette sker ved Kristi (Guds) inkarnation, sonoffer og opstandelse og herom taler Kristus i billeder (lignelser) til almindelige mennesker; kun til apostlene taler han lige ud (Matt. 13, 11-12). Skriften (Bibelen) er således et billede for os almindelige mennesker; først når vi omvendes ved tro til evigt liv, forvandles skriften fra billede til virkelighed.

Hvis dette er kristendom, er kristendommen da sand?

Sandheden er at Gud, den altbeherskende Herre og Magt, den alkærlige og milde Lysets Gud og Far, er højt højt hævet over sådanne tvivlsomme tankebygninger og trossystemer.

Gud har ikke brug for noget sonoffer, 'Helligånden' eksisterer ikke, og selvfølgelig lader den Almægtige sig ikke korsfæste og Han inkarnerer ikke. Alle disse forestillinger er spot mod den Ene Gud.

Lad den Ene Lysets Guds billede, den Gud der har åbenbaret sig for mig og som kan åbenbare sig for enhver i tryghed og fred, den samme Gud som træder os i møde i værket Vandrer mod Lyset, lad Hans billede gennemlyse disse og andre tvivlsomme forestillinger om og fortolkninger af det evige;

Og alt tvivlsomt vil falde og blive til intet. Det er ikke 'frygteligt at falde i den levende Guds hænder', men saligt at hvile i Hans Hånd og under Hans omsorg og Værn.

Når Kristus er citeret for at sige, at loven og profeterne hviler på Den gyldne Regel og på budet om kærlighed til Gud og næsten, så er dette ikke hvad der er, men hvad der burde være tilfældet.

Den gammeltestamentlige Jahve udrydder i flere tilfælde mennesker og den nystestamentlige Gud fordømmer alle dem, der ikke tror. Denne 'gud' dræber og fordømmer.

Således står denne 'gud' under det etiske niveau Han kræver af mennesker og derfor hviler loven og profeterne ikke på de nævnte tanker. Og hvis de alligevel gør - ved et eller andet sindrigt argument - så kan bibelens 'gud' ikke selv leve op til det.

Kristendommen er en vildvej, et vildnis som ikke lader sig udrede, men må kasseres i sin helhed.

Det eneste der eventuelt bliver tilbage er 3. Mos. 19, 18: 'Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!'.

Men det er måske for enkelt til at bygge en kirke på? Måske lider det af den alvorlige fejl at alle kan forstå det, og man derfor ikke behøver præster og helgener som fortolkere og formidlere mellem mennesker og Gud, og derfor hverken har brug for synagoger, kirker eller moskéer.

Dog; tro ikke på disse ord fordi jeg siger det, men tro det hvis din Gud siger at det er sandt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…