Gå videre til hovedindholdet

Kristendom

Sandheden kan ethvert barn forstå, løgnen kan end ikke 1000 vise udrede på 1000 år

Et forsøg på bestemmelse af hvad kristendom er:

Himmeriget er kommet nær (Matt. 3, 2; 4, 17; 10, 7-8)

Ved Kristus er dette sket, hævder kristendommen. Kristus er ikke kommet for at nedbryde loven og profeterne, men for at opfylde dem (dvs den gamle pagt (Det gamle Testamente) fornyer og opfylder han). (Matt. 5, 17-18; med Pauli variant i Rom. 3, 31 og Lukas 16, 17).

Om loven og profeterne siger Kristus, at de er udtrykt ved Den gyldne Regel (Matt. 7, 12; 'Gør mod andre hvad du vil andre skal gøre mod dig') og at de hviler på budet om kærlighed til Gud og næsten (Matt. 22, 37-40).

Ligesom Gud ved skabelsen indblæste Adam livsånde, således indblæser Helligånden ved Kristus tro til evigt liv efter syndefaldet og den deraf følgende synd og død ved lovens opfyldelse og den nye pagt (frelse ved tro; Paulus, fx Rom. 10, 4, og senere Luther).

Mennesket frelses ikke ved gerninger, men ved den tro, der føder gode gerninger.

Alt dette sker ved Kristi (Guds) inkarnation, sonoffer og opstandelse og herom taler Kristus i billeder (lignelser) til almindelige mennesker; kun til apostlene taler han lige ud (Matt. 13, 11-12). Skriften (Bibelen) er således et billede for os almindelige mennesker; først når vi omvendes ved tro til evigt liv, forvandles skriften fra billede til virkelighed.

Hvis dette er kristendom, er kristendommen da sand?

Sandheden er at Gud, den altbeherskende Herre og Magt, den alkærlige og milde Lysets Gud og Far, er højt højt hævet over sådanne tvivlsomme tankebygninger og trossystemer.

Gud har ikke brug for noget sonoffer, 'Helligånden' eksisterer ikke, og selvfølgelig lader den Almægtige sig ikke korsfæste og Han inkarnerer ikke. Alle disse forestillinger er spot mod den Ene Gud.

Lad den Ene Lysets Guds billede, den Gud der har åbenbaret sig for mig og som kan åbenbare sig for enhver i tryghed og fred, den samme Gud som træder os i møde i værket Vandrer mod Lyset, lad Hans billede gennemlyse disse og andre tvivlsomme forestillinger om og fortolkninger af det evige;

Og alt tvivlsomt vil falde og blive til intet. Det er ikke 'frygteligt at falde i den levende Guds hænder', men saligt at hvile i Hans Hånd og under Hans omsorg og Værn.

Når Kristus er citeret for at sige, at loven og profeterne hviler på Den gyldne Regel og på budet om kærlighed til Gud og næsten, så er dette ikke hvad der er, men hvad der burde være tilfældet.

Den gammeltestamentlige Jahve udrydder i flere tilfælde mennesker og den nystestamentlige Gud fordømmer alle dem, der ikke tror. Denne 'gud' dræber og fordømmer.

Således står denne 'gud' under det etiske niveau Han kræver af mennesker og derfor hviler loven og profeterne ikke på de nævnte tanker. Og hvis de alligevel gør - ved et eller andet sindrigt argument - så kan bibelens 'gud' ikke selv leve op til det.

Kristendommen er en vildvej, et vildnis som ikke lader sig udrede, men må kasseres i sin helhed.

Det eneste der eventuelt bliver tilbage er 3. Mos. 19, 18: 'Du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!'.

Men det er måske for enkelt til at bygge en kirke på? Måske lider det af den alvorlige fejl at alle kan forstå det, og man derfor ikke behøver præster og helgener som fortolkere og formidlere mellem mennesker og Gud, og derfor hverken har brug for synagoger, kirker eller moskéer.

Dog; tro ikke på disse ord fordi jeg siger det, men tro det hvis din Gud siger at det er sandt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …