Dengang universet endnu var ungt, greb jætterne uretmæssigt ud efter den Krone, der kun tilkommer En.
Ekkoer af den begivenhed findes i mange folkeslags sagn og fortællinger; Myten om Adam og Eva og slangen, der forledte dem; Myten om Ikaros, der fløj for tæt på Solen og styrtede i havet og mange andre myter og sagn.
Idet jætterne greb ud efter Kronen, forsvandt grunden under dem, og de hvirvlede i afgrunden og Yggdrasil visnede.
Efter flugten til Midgård greb de ofte igen efter magten - og misbrugte den når de fik den.
Ofte har mennesker troet, at det gjaldt om at knuse og tilintetgøre jætterne. Men sandheden er, at det fra tidernes morgen har været asernes første og vigtigste opgave; ikke at knuse dem men at vinde dem tilbage fra den afgrund de alle styrtede i.
Den første betingelse for at kunne hjælpe jætterne var at forstå dem. Og for at vinde denne forståelse måtte aserne for en tid dele deres liv og vilkår, og derved lære det ondes frygtelige knuen af sindet at kende, dets angst, uro og rædsel og lære hvad det vil sige ingen ro og ingen fred og hvile have.
Aserne måtte lære at se og forstå - ikke så meget jætternes forbrydelser - men deres lidelser.
Ved at forstå dem gennem selvoplevelse og ved at dele og udholde jætternes lidelser, men uden at give efter for det onde som de gjorde, kunne de også lettere tilgive dem og bede til Wotan for dem; Han der alene er Kronen værdig.
Og deri består kongefodslægens arbejde; gennem selvoplevede og tålmodigt udholdte lidelser at kunne vinde en virkelig forståelse for de ondes forfærdelige liv, deres angst og rædsel og søge at tilgive og bringe de urolige, forpinte og knuede sind og hjerter til fred.
Denne indsats og dette arbejde har længe været i gang og vil fortsætte i evigheder endnu. Men kongefodslægerne arbejder med en tålmodighed der har evigheden for øje.
Lægen ser og forstår uden at dømme og tilgiver. Og derved banes en vej for jætterne; en vej tilbage til den salighed og fred og skønhed som de forlod og hvorunder mennesker blev taget som gidsler.
En vej - ikke kun for jætter men også for mennesker - en vej der lyser i mørket igennem evighederne der var og dem der skal komme.
Se! Vejen lyser og ligger åben; gennem tilgivelse vinder vi skridt på vejen. Lad os gå den sammen!
Ekkoer af den begivenhed findes i mange folkeslags sagn og fortællinger; Myten om Adam og Eva og slangen, der forledte dem; Myten om Ikaros, der fløj for tæt på Solen og styrtede i havet og mange andre myter og sagn.
Idet jætterne greb ud efter Kronen, forsvandt grunden under dem, og de hvirvlede i afgrunden og Yggdrasil visnede.
Efter flugten til Midgård greb de ofte igen efter magten - og misbrugte den når de fik den.
Ofte har mennesker troet, at det gjaldt om at knuse og tilintetgøre jætterne. Men sandheden er, at det fra tidernes morgen har været asernes første og vigtigste opgave; ikke at knuse dem men at vinde dem tilbage fra den afgrund de alle styrtede i.
Den første betingelse for at kunne hjælpe jætterne var at forstå dem. Og for at vinde denne forståelse måtte aserne for en tid dele deres liv og vilkår, og derved lære det ondes frygtelige knuen af sindet at kende, dets angst, uro og rædsel og lære hvad det vil sige ingen ro og ingen fred og hvile have.
Aserne måtte lære at se og forstå - ikke så meget jætternes forbrydelser - men deres lidelser.
Ved at forstå dem gennem selvoplevelse og ved at dele og udholde jætternes lidelser, men uden at give efter for det onde som de gjorde, kunne de også lettere tilgive dem og bede til Wotan for dem; Han der alene er Kronen værdig.
Og deri består kongefodslægens arbejde; gennem selvoplevede og tålmodigt udholdte lidelser at kunne vinde en virkelig forståelse for de ondes forfærdelige liv, deres angst og rædsel og søge at tilgive og bringe de urolige, forpinte og knuede sind og hjerter til fred.
Denne indsats og dette arbejde har længe været i gang og vil fortsætte i evigheder endnu. Men kongefodslægerne arbejder med en tålmodighed der har evigheden for øje.
Lægen ser og forstår uden at dømme og tilgiver. Og derved banes en vej for jætterne; en vej tilbage til den salighed og fred og skønhed som de forlod og hvorunder mennesker blev taget som gidsler.
En vej - ikke kun for jætter men også for mennesker - en vej der lyser i mørket igennem evighederne der var og dem der skal komme.
Se! Vejen lyser og ligger åben; gennem tilgivelse vinder vi skridt på vejen. Lad os gå den sammen!
Kommentarer
Send en kommentar