Gå videre til hovedindholdet

Retsstaten som værn mod borgerkrig

Som jeg før har udviklet, så vil tvungent regimeskifte ved militær intervention med næsten matematisk nødvendighed føre til borgerkrig, idet det herved opståede magtvakuum vil søges udfyldt af stridende fraktioner og grupperinger, som måske tidligere kæmpede mod den magt, som interventionen omstyrtede. Og derfor er heller ikke en rationel exit-strategi mulig.

Eksempler på det har vi i tilfældene Afghanistan, Irak og Libyen, hvor vestlig militær intervention i øvrigt selv har været med til at skabe de flygtningestrømme, som man er så fortørnet over, et medansvar man søger at løbe fra ved at nægte de således nødstedte asyl og beskyttelse.

Det følger heraf, at en stærk centralmagt er nødvendig, hvis borgerkrig skal undgås. Men ikke en hvilken som helst centralmagt. For hvis magten er diktatorisk og undertrykkende, vil de undertrykte borgeres indre trang og vilje til og behov for frihed søge at omstyrte regimet, og derved igen skabe et tomrum, som - både ved selve oprøret og efterfølgende - fører til borgerkrig.

Derfor er borgerkrig en nødvendig og tragisk følge både af tvungent regimeskifte ved militær intervention udefra, og af et diktatorisk regime, som vil søges omstyrtet indefra.

Det bedste værn mod borgerkrig er derfor en stærk men ikke diktatorisk centralmagt, som få eller ingen - ydre eller indre fjender - har interesse i eller incitament til at omstyrte, og som tilsikrer borgerne den størst mulige frihed i et samfund med fornuftige og humane love, og en model for en sådan magt har vi i retsstaten, som bygger på demokrati, hvor borgerne inddrages i magten, og som respekterer de universelle menneskerettigheder og - pligter.

I en sådan retsstat har vi den størst mulige grad af frihed, og i et sådant samfund vil risikoen for borgerkrig være mindst, idet dets styrke ikke er diktatorisk og ikke bygger på tvang, men derimod henter sin styrke i borgernes frie tilslutning til dets orden og værdier, og ved at inddrage i princippet alle i magten.

Et sådant samfund (fx det danske) og en sådan magt vil være mindst muligt truet af ydre og indre omstyrtelse ved militær intervention eller oprør (borgerkrig), og derfor er retsstaten efter min mening det stærkeste middel mod borgerkrig.

Hvis det ulykkelige alligevel sker, at der udbryder krig eller borgerkrig mellem eller i nogle lande, bør ofrene for krigen eller borgerkrigen - flygtningene - behandles af stater hvor der hersker fred på samme måde som man selv ville ønske at blive behandlet, hvis man var i deres sted.

Denne hjælp bør ydes proportionalt af alle lande med fred - efter evne og mulighed - som det nu søges gjort gennem FN-systemet, ikke som en form for almisse, men som en ret alle således nødstedte har i overensstemmelse med den universelle ret til liv.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper. Dernæst er teorien forstærket gennem opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling i 1960' erne. At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente Hubble måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, mørk energi eller inflatonen. Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingn

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviser   og Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori , vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens: Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte.  Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer: Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning. Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes. Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke. En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens. Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for e