Gå videre til hovedindholdet

Magtens anatomi

'Magt er det mest vanedannende stof'; 'Magt er et potent elskovsmiddel'

Sådan er det blevet sagt. Men hvorfor ønsker mennesker magt? Hvad er magtens natur og anatomi? Hvor mange der søger magten, spørger sig selv, om de er den magt de søger værdig?

Vi møder dagligt i social omgang små magtspil; i parforhold, i familier, på arbejdspladser, blandt venner, på skoler, overalt. Det synes at være en del af den menneskelige natur.

Nogle magtspil foregår ved at afsøge grænser; og hvis man ikke markerer sine grænser, ikke nødvendigvis ved aggression, skaber det vrede i sindet; hvis man er for flink og lader andre møve ind over sine grænser uden at markere dem.

Og magtspillet spilles i lokal-, national- og storpolitik. Også her afsøges grænser og alle synes at søge stedse større magt og indflydelse.

Men hvem spørger sig selv hvorfor det er sådan og om vi er magten værdig?

Til nøds kan man forsvare et vist ønske om magt; nemlig magten eller måske snarere evnen og muligheden for at opretholde livet, magten over eget liv både for individer og nationer.

Men når magtviljen eller rettere magtbegæret bliver grænseløst, umætteligt - og blindt (magten for enhver pris og uden at spørge sig selv om man er magten værdig og uden klare ideer til at anvende magten konstruktivt) - bliver magt destruktiv, og de magtbegærlige bliver paradoksalt nok slaver af deres magtbegær.

Konsekvenserne af dette ser vi fx ved diktaturer og erobringskrige; dette er magtvilje for enhver pris uanset om man på sin vej til magten træder over hundreder eller tusinder af døde og dermed er blevet magten uværdig.

'Magt korrumperer' siger man også. Ja, hvis man glemmer hvorfor man søger magt, hvis man søger magten for magtens skyld, hvis magtbegæret gør os blinde og vi glemmer at spørge os selv, om vi er magten værdig og hvordan vi ønsker at bruge den konstruktivt.

Eller på en kort formel: Den magt, der vil knægte friheden, der vil tvinge sig igennem, den der søger magt for enhver pris uden at være den værdig, den magt korrumperer og ødelægger både den magtbegærlige og hans ofre; den magt er perverteret magt i modsætning til den magt, der ligger i ægte værdier som kærlighed og frihed og fred og menneskers frivillige tilslutning til disse værdier.

Så magt er måske enten at ville tvinge andre eller menneskers frivillige tilslutning til ægte og holdbare værdier; mørkets og lysets magt. The tipping point fra konstruktiv til destruktiv magt - hvis magtviljen oprindelig er konstruktiv - er når man begynder at ville gennemtvinge sin vilje.

Den der vil tvinge sin vilje igennem (fx med våbenmagt eller terror) er magten uværdig.

En af grundene til at verden i dag ser ud som den gør er, at alt for mange ønsker at tvinge sin vilje igennem; fordi verdens magtherrer og mægtige er slaver af deres magtbegær og uværdige til den magt de besidder.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…