Gå videre til hovedindholdet

Korankritik (2)

Som jeg mener at have påvist - eller i hvert fald sandsynliggjort - i skriftet, Islam - set ud fra billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt, (carstenplougolsen.dk) så er der mangt og meget i koranen som umuligt kan bringes i samklang med opfattelsen af Gud, som Han må være, hvis Han er den Højeste; Lysets altbeherskende Gud, Lysets Almagt og kærlighedens og Livets Gud og Herre.

Hvis dette er rigtigt så er den logiske følge at stille spørgsmål ved to centrale, islamiske dogmer:

1) tanken om Muhammed som ufejlbarlig udsending fra Gud og værdig til efterfølgelse i et og alt

2) tanken om koranens ufejlbarlighed som en fuldkommen og fejlfri åbenbaring fra Gud

Det fremgår tydeligt når man læser beretninger om Muhammed, at han langt fra var ufejlbarlig som repræsentant for Lysets Gud; Han deltog i karavaneplyndringer, henrettede angiveligt mennesker personligt og bifaldt barbariske straffe som piskning, stening osv.

Med hensyn til spørgsmålet om koranens påståede ufejlbarlighed givet direkte af Gud eller Gabriel til Muhammed på arabisk, så er det helt usandsynligt, at en Lysets og kærlighedens altbeherskende Magt, Gud, skulle dømme 'vantro' til helvedes frygtelige og evige lidelser, og sine steder ligefrem svælge i de fortabtes lidelser med slet skjult skadefryd.

Er det ikke mere sandsynligt, som parallelt bibelforskningen har vist om bibelen - at bibelen ikke er en en gang givet sammenhængende guddommelig åbenbaring, men er sammensat af tekster fra en lang tidsperiode og forfattet af en lang række forfattere ud fra mundtlige forlæg og traditioner som til sidst er samlet i en kanon ud fra helt menneskelige kriterier og skøn - at også koranen er samlet efter Muhammeds død af forskellige mennesker ud fra mundtlige traditioner og overleveringer ud fra menneskelige kriterier og skøn;

Og at altså heller ikke koranen er en direkte og sammenhængende åbenbaring fra Gud, at den - ligesom bibelen - rummer ægte inspirationer fra Lyset, bidrag fra mennesker og - hvad enten vi kan lide det eller vil indrømme det eller ej - bidrag af diabolsk oprindelse?

Et sådant synspunkt findes i Vandrer mod Lyset. Og det sandsynliggøres efter min opfattelse af de påviste eller sandsynliggjorte afvigelser fra Lysets og kærlighedens sandheder; de mange fordømmelser i koranen af forskellige mennesker, den megen intolerance og de frygtelige og evige straffe der påstås venter nogle af os efter døden osv;

Intet af det kan bringes i samklang med opfattelsen af Gud som det Højeste altbeherskende Lysvæsen, der hersker ved kærlighed, mildhed, barmhjertighed og som drager os til sig ved sin uendelige kærlighed - ikke ved rå magt og trusler - og ved menneskers egen længsel efter kærlighed, renhed og fred.

Derfor er hverken Muhammed eller koranen fuldkomne; noget er givetvis ægte, og det ægte skal da søges i retning af kærlighed, mildhed, barmhjertighed, fred og tolerance; andet er menneskers påfund og noget stammer fra mørket.

Som i tilfældet med bibelen optræder den sande Gud også i koranen kun i glimt. Efter min opfattelse er koranen netop et eksempel på den tanke, der også findes i islam; at noget i de hellige tekster er blevet forvansket i tidernes løb; forvansket af mennesker og de magter, der tidligere gjorde alt for at holde Lyset og kærligheden væk fra mennesker og gøre Lyset fremmed i verden.

Disse forvanskninger er lette at kende og finde; man finder dem alle de steder hvor 'Gud' fordømmer og forbander mennesker vilkårligt som en anden jordisk tyran og diktator; man finder dem de steder hvor mennesker pålægges at dræbe andre; man finder dem alle de mange steder hvor de bærer ondskabens, intolerancens og hadets stempel.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…