Gå videre til hovedindholdet

Krigen i Irak, 2003, og den evige krig

Der synes at være enighed blandt forskellige journalister og iagttagere om, at den USA ledede invasion af Irak i 2003 hvilede på falske påstande om et link mellem Saddam Hussein og al Qaida og falske påstande om irakiske masseødelæggelsesvåben. Fx Joby Warrick skriver i bogen, Black Flags - the rise of Isis, at påstandene var falske, at amerikanske efterretningstjenester vidste det, men at Bush administrationen havde besluttet at gå i krig og blot søgte et påskud til at gøre det.

Warrick og andre undlader derefter at stille det indlysende spørgsmål: Hvis man vidste, at linket til al Qaida og masseødelæggelsesvåben var falsk, hvorfor ville man så absolut gå i krig, stik mod sine egne efterretningstjenesters viden og råd? Hvorfor?

Var det en personlig vendetta affødt af Bush seniors første Irakkrig, som Saddam overlevede, var det olie eller var det (latterligt) ud fra en tanke om, at hvis det irakiske diktatur faldt, ville de forskellige mellemøstlige diktaturer falde som dominobrikker og gøre plads til demokratiske styrer, og de amerikanske befriere ville blive modtaget med palmer og jubel?

Tænk. Året er 2003. Knap to år før havde USA oplevet det værste terrorangreb i landets historie (11. September 2001). Et terrorangreb, der på en måde kom som sendt fra himlen til de amerikanske neokonservative, der havde deres mand i Det hvide Hus, og som på den tid talte om den evige krig. Kort efter angrebene 11. September udråbes 'krigen mod terror', en krig som ikke kan vindes eller afsluttes - og voila har man den evige krig.

Hvorfor ville man have den evige krig? Måske for at gavne våbenindustrien og dennes behov for en konstant krig, evig krig - for at tjene (styrtende) med penge. Så enkel og så beskidt er sandheden måske. Måske var invasionen af Irak et led i denne evige krig.

Senere flyttede fronten andre steder hen, efter at først Afghanistan og Irak var invaderet; nu er den i Syrien; hvor bliver det næste sted? Var 11. September den detonator der satte en kædereaktion, den evige krig, i gang?

Hvis - som det ser ud nu (2017) - Vesten knuser ISIS millitært, vil det næste fænomen - efter al Qaida og trinnet op i grusomhed og hensynsløshed, ISIS - så blive endnu værre, fx en atombevæbnet terrororganisation assisteret af fx Pakistan, Nordkorea eller Rusland?

Blev de amerikanske befriere i 2003 hilst og budt velkommen med palmer og jubel? Blev Irak demokratisk? Faldt de øvrige mellemøstlige diktaturer og blev afløst af demokratiske retsstater? De spørgsmål kender alle svaret på..

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere