Gå videre til hovedindholdet

Myten om Abraham

Myten om Abraham er en central fortælling om tro, som deles af de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Det fortælles blandt andet om Abraham, at Gud pålagde ham at ofre sin søn Isak, at Abraham var parat til at adlyde Gud, men blev stoppet i sidste øjeblik af Gud selv.

Hvordan ser denne myte ud, hvis vi filtrerer den gennem det billede af Gud, jeg har foreslået, og som kan læses ud af Vandrer mod Lyset; Gud som Lysets og kærlighedens Almagt? Vil en sådan Gud pålægge et menneske at dræbe sit eget barn for at teste dette menneskes tro?

Kierkegaard har viet myten om Abraham et helt skrift, 'Frygt og bæven', og spørger her bla: Findes der en teleologisk suspension af det etiske? Dvs kan Gud for at teste et menneskes tro pålægge dette menneske at udføre en uetisk handling (et drab)? Eller med andre ord: Står tro over etik?

Man kunne også spørge: Kan Gud pålægge et menneske at udføre en handling, der strider mod et af Hans egne bud ('du må ikke slå ihjel')? Eller igen med andre ord: Står tro og lydighed mod Gud over Hans egne bud?

Står tro over etik og Guds egne bud? Kristendommen (og islam) svarer ja. Men hvis vi opfatter Gud som Lysets og kærlighedens Almagt er svaret selvfølgelig nej. En Lysets og kærlighedens Almagt vil lægge størst vægt på etikken og hænge sig mindre i hvad vi tror på.

Hvis vi svarer ja til spørgsmålet er Gud ikke Lysets og kærlighedens Almagt, men en himmelsk tyran, der i renhed står under ethvert normalt og etisk velfunderet menneske.

Dette er selvfølgelig umuligt, og derfor er myten og dets tilgrundliggende Gudsbillede forkert, og det absolutte krav om tro som også Paulus, Muhammed og Luther hævder som betingelse for frelse er vildledende, hvis Gud er Lysets og kærlighedens Almagt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…