Gå videre til hovedindholdet

Myten om Abraham

Myten om Abraham er en central fortælling om tro, som deles af de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Det fortælles blandt andet om Abraham, at Gud pålagde ham at ofre sin søn Isak, at Abraham var parat til at adlyde Gud, men blev stoppet i sidste øjeblik af Gud selv.

Hvordan ser denne myte ud, hvis vi filtrerer den gennem det billede af Gud, jeg har foreslået, og som kan læses ud af Vandrer mod Lyset; Gud som Lysets og kærlighedens Almagt? Vil en sådan Gud pålægge et menneske at dræbe sit eget barn for at teste dette menneskes tro?

Kierkegaard har viet myten om Abraham et helt skrift, 'Frygt og bæven', og spørger her bla: Findes der en teleologisk suspension af det etiske? Dvs kan Gud for at teste et menneskes tro pålægge dette menneske at udføre en uetisk handling (et drab)? Eller med andre ord: Står tro over etik?

Man kunne også spørge: Kan Gud pålægge et menneske at udføre en handling, der strider mod et af Hans egne bud ('du må ikke slå ihjel')? Eller igen med andre ord: Står tro og lydighed mod Gud over Hans egne bud?

Står tro over etik og Guds egne bud? Kristendommen (og islam) svarer ja. Men hvis vi opfatter Gud som Lysets og kærlighedens Almagt er svaret selvfølgelig nej. En Lysets og kærlighedens Almagt vil lægge størst vægt på etikken og hænge sig mindre i hvad vi tror på.

Hvis vi svarer ja til spørgsmålet er Gud ikke Lysets og kærlighedens Almagt, men en himmelsk tyran, der i renhed står under ethvert normalt og etisk velfunderet menneske.

Dette er selvfølgelig umuligt, og derfor er myten og dets tilgrundliggende Gudsbillede forkert, og det absolutte krav om tro som også Paulus, Muhammed og Luther hævder som betingelse for frelse er vildledende, hvis Gud er Lysets og kærlighedens Almagt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …