Gå videre til hovedindholdet

Vandrer mod Lyset og kreationisme versus darwinisme

Gennem mange år har der pågået en diskussion om hvordan livet på Jorden er opstået og hvilke love dette liv er underlagt eller udvikler sig efter. Nogle mener at livet er opstået ud fra en guddommelig skabelse; andre mener at det er opstået tilfældigt og derefter udvikler sig ved naturlig udvælgelse (darwinisme; evolutionsteori).

I denne diskussion stiller Vandrer mod Lyset sig midt imellem eller måske rettere ved siden af. Det Vandrer mod Lyset siger er kort:

Gud nedlagde engang i tidernes morgen en del livskim eller livsurbilleder i Jordens lysomhylning, men disse kim blev ødelagt ved de ældstes fald og fremkaldte de latente kim til liv ud fra mørket og ikke lyset, som det var Guds hensigt.

Senere (efter det biologiske livs fremkomst) skabte de ældste det fysiske menneskelegeme også ved nogle urbilleder, men disse var af mørket og ikke af lyset som de gudgivne kim.

Derved opstod - ved denne ødelæggelse og skabelse - det biologiske og menneskelige liv vi kender i dag; forgængeligt og underkastet sygdom og død.

Den måde livet udvikler sig efter ifølge Vandrer mod Lyset kan siges at stemme overens med evolutionsteorien; dog med den modifikation at mennesker udvikler sig væk fra de af de ældste givne mørkeurbilleder eller kim, mens den øvrige natur udvikler sig henimod de af Gud givne lyskim (uden nogensinde at nå forbillederne da et liv fremkaldt under lysets bestråling ikke ville være underkastet nogen form for sygdom eller død).

Da disse livskim ifølge værket er usynlige for al menneskelig iagttagelse er det en oplysning det er svært eller umuligt at efterprøve videnskabeligt.

Det billede Vandrer mod Lyset giver af det menneskelige livs opståen kendes også fx fra gnosticismen og manikæismen: Gud har skabt menneskets udødelige ånd eller sjæl, og Satan og de øvrige ældste har skabt det fysiske, forgængelige legeme.

I diskussionen mellem kreationister og tilhængere af tanken om livets tilfældighed er der visse kritiske spørgsmål man kan stille:

Hvis livet er opstået tilfældigt, opstod det så et sted og en gang, eller opstod det flere gange flere steder? Opstod det - hvis det opstod flere gange på flere steder - samtidig eller tidsmæssigt forskudt? Hvad er sandsynligheden for det?

Hvis det kun - tilfældigt - opstod en gang på et sted, hvordan har denne ene celle så uden at det følgende liv er degenereret overlevet og udviklet sig så mangfoldigt, livskraftigt og succesfuldt?

Hvis Vandrer mod Lyset er sand, så fandtes livskimene eller lysurbillederne overalt på Jorden, og livet er ikke opstået tilfældigt et sted men overalt på Jorden i en langvarig proces og i takt med det fremvældende mørkes ødelæggelse og forvrængning af lyskimene.

Tilsvarende kan man spørge kreationisterne: Har Gud også skabt sygdomsfremkaldende bakterier og vira? Og det trivielle spørgsmål: Har Gud skabt Jorden og livet her på seks dage (mod al videnskabelig erkendelse)?

Hvis Vandrer mod Lyset er sand har altså hverken kreationisterne eller tilhængere af tanken om livets tilfældighed ret. Det biologiske liv er hverken skabt af Gud i sin nuværende forvrængede form (i forhold til det Gud ville og ønskede) eller ved en tilfældighed, men ved en ødelæggelse og forvrængning af det liv Gud havde planlagt. Menneskets fysiske legeme er skabt - ikke af Gud men derimod af de faldne ældste.

Hvordan vi engang måske kan bekræfte de givne oplysninger i værket eller forkaste dem, kan jeg ikke sige; men jeg tror at det er sikkert, at ingen af de gængse teorier (kreationisme eller tilfældighed; ikke darwinisme som formentlig er korrekt; men evolutionsteorien siger ikke umiddelbart noget om livets oprindelse men udtaler sig kun om hvordan det udvikler sig når det først er opstået) er uden problemer.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere