Gå videre til hovedindholdet

Endelighed og uendelighed

I en artikel i Quanta Magazine diskuteres en matematisk opdagelse skabt af Keita Yokoyama og Ludovic Patey angående en mulig forbindelse mellem begrebet uendelighed og den fysiske verden.

Opdagelsen er centreret omkring Ramseys teori for par og viser angiveligt muligheden af uendelige objekter (talpar).

Jeg tænker mig at der kan tænkes en langt enklere forbindelse mellem begrebet uendelighed og den fysiske verden, nemlig den der eksisterer mellem et hvilket som helst objekt (en stol, en bil osv) og rummet objekterne findes i.

I denne tanke er ethvert objekt endeligt mens det rum objektet er i er uendeligt; eller mere generelt: Stoffet er endeligt (begrænset), mens rummet som stoffet er i er uendeligt (ubegrænset).

Det synes rimeligt at betragte rummet som uendeligt i den forstand at der ingen påviselig grænse er for det, og det kan siges at være definitionen på rummet at det netop er ubegrænset, og rimeligt at betragte ethvert legeme (objekt) som begrænset (endeligt), da dette ifølge sin definition har en grænse.

Er dette ikke en mere nærliggende teori for forbindelsen mellem endeligt og uendeligt?

(English translation made by myself):

In an article in Quanta Magazine a recent discovery in mathematics concerning a possible connection between the finite and the infinite made by Keita Yokoyama and Ludovic Patey is discussed.

The discovery is centered round Ramseys theorem of pairs and shows or postulates the possibility of infinite objects (pair of numbers).

I think that there might be a far more simple connection between the concept of infinity and the physical world, namely that which constitute every object (a chair, a car etc) and the space in which these objects exist.

In this theory every object is finite while the space in which it is is infinite; or in generel: Matter is finite while the space in which it is is infinite.

It seems sensible to view the space as infinite since it has no limit, which seems to be the definition of space, and it seems to be likewise sensible to view every object as finite according to its definition.

Isn't this a more agreeable theory of the connection between the infinite and the physical world?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere