Gå videre til hovedindholdet

Blev Gud menneske i Jesus Kristus?

Som bekendt hævder kristendommen at Gud blev menneske i Jesus Kristus, gav os en etisk og religiøs lære, satte et eksempel til efterfølgelse og lod sig korsfæste og opstod fra de døde for at besejre døden og give frelse til alle der tror.

Hvordan skal man nu forholde sig til en sådan lære? For en kristen tænker som Kierkegaard er kristendommen en paradoks lære med vægten (fx i Frygt og bæven) på det absurde i at det evige (Gud) kom ind i det timelige (Jorden). Så vidt jeg kan se argumenterer Kierkegaard ikke nogen steder for kristendommens sandhed men forudsætter den som givet. Og hvis han har ret i kristendommens paradoksale natur ville det også være umuligt og latterligt med logik at ville bevise det ulogiske  (paradoksale, absurde).

Kristendommen lader sig ikke - som al religion - bevise eller modbevise. I den udstrækning fx kristendommen taler til os, rører noget i os og vækker genklang, kan vi kun sige, at dette tror vi på eller dette tror vi ikke på. Jeg tror ikke det er muligt at give et eksakt bevis hverken for eller imod.

Personligt har jeg det sådan med kristendommen - uden at det overfor andre kan bevise noget - at jeg føler mig frastødt i mit inderste og føler at selve tanken om at Gud blev menneske er blasfemisk og uhyggelig. Jeg føler at den skikkelse der træder os imøde i evangelierne (Jesus af Nazareth) langt fra svarer til det indre billede jeg har af Gud; den ophøjede lysets og kærlighedens Almagt, som er Gud.

For mig giver det ingen mening at denne ophøjede Almagt som menneske skulle have ladet sig korsfæste og opstå også for min skyld; det bedste i mig vender sig i afsky fra denne tanke.

Kristendommen er gennem århundreder og årtusinder blevet indlevet i mange menneskers hjerter og sind, og mange har følt trøst og håb gennem den, og det er ikke mit ærinde at fratage nogen noget som man føler er ædelt og sandt; kun sige at for mig personligt tror jeg, at denne lære er en omvej til den Gud og Far, som så mange længes efter, og som vi føler taler til vores hjerter og det bedste i os.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…