Gå videre til hovedindholdet

Gå rank, selv når byrden tynger

I min daværende praktiserende læges venteværelse hang der engang en akvarel, der viste to mænd på en trappe.

Den ene mand sad ved trappens fod med hænderne for ansigtet. Han farve var grå, tydeligvis fortvivlet og opgivende.

Den anden mand gik rank et stykke oppe ad trappen. Energisk. Hans farve var gul eller gylden.

Regn og sol. Billedets titel er 'Vejen frem'.

Bærer de den samme byrde? Er det den samme mand? To holdninger til livet og dets byrder? To muligheder for det samme menneske?

Jeg tror det. Søren Kierkegaard skriver i skriftet, 'Krisen - eller en krise i en skuespillerindes liv', om Johanne Luise Heiberg, at hun bar en tung byrde, men den var nødvendig og uden den kunne hun ikke præstere som hun gjorde.

Hun kom fra svære forhold i barndommen med alkoholisme og fattigdom (kilde: Dansk Wikipedia), men steg til guldalderens top 'uden at miste sin sjæl'.

Byrden var - som jeg forstår Kierkegaard - nødvendig for at hun ikke skulle miste jordgrebet og svæve ud i intet. Som en balletdanser, der ikke kan danse uden tyngdekraften.

I stoicismen har man en parallel holdning til byrder og livets op- og nedture: Nyd det gode og bær det tunge, begge dele uden overdrivelse, men som en grundholdning til et grundvilkår.

Opturene rummer - hvis man går til yderligheder som ekstase og eufori - nedturen og faldet i kim.

Nedturen rummer - hvis man fortvivler og henfalder til bitterhed eller raseri over 'livets umulige vilkår' - katastrofen som mulighed.

Ikaros fløj for tæt på solen og styrtede i havet, Atlas bar verden og tyngedes til Jorden.

Ved at indarbejde en vis stoisk holdning til tilværelsen, som kan minde om Aristoteles' og Buddhas gyldne middelvej, kan man undgå nogle meget almindelige faldgruber.

Hvis ikke man nu føler sig i stand til at bære de byrder, der nu en gang er en del af livet, så kan man vinde den fornødne styrke på længere sigt ved tålmodighed og ved ikke at falde i fortvivlelsens og modløshedens fælder.

Man kan vænne sig til at tage hvad der kommer af godt eller skidt uden at gå til yderligheder og uden billedligt at begrave ansigtet i hænderne og derved blive blind for de gode ting livet også bringer.

Eller med et billede fra fysisk træning: Ingen bliver stærk af at kaste vægtstængerne væk og begrave sig under dynen eller i sofaen: 

Den der aldrig bærer byrder, forbliver svag.  Eller sagt med andre ord igen: Livets pris er livets værdi.

Jeg tænker, at denne skæbneparathed - at tage hvad der kommer - er noget af det, der gør dreng til mand og pige til kvinde.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…