Gå videre til hovedindholdet

Metode til almindelig berigelse af den menneskelige kultur

Indenfor alle områder af den menneskelige kultur kan den intuitive-inspiratoriske metode, som bliver beskrevet indgående i Vandrer mod Lyset, anvendes med stort udbytte og til almindelig berigelse af kulturen.

Ikke bare indenfor det religiøse område, men også i filosofi, videnskab, kunst, teknologi, politik og flere andre områder vil denne metode kunne yde bidrag, som langt overgår hvad vi ellers kender af kulturprodukter.

For en nærmere beskrivelse af metoden, som ikke er at sammenligne med den såkaldte kanalisering, må henvises til det nævnte værk;

Kort kan det siges her, at metoden består i fx i tankerne at formulere et spørgsmål eller et kunstnerisk, videnskabeligt, filosofisk osv problem, man ønsker oplyst og forklaret med oversanselig bistand eller søger hjælp til i den hensigt at hjælpe eller berige kulturen og sine medmennesker, og derefter lade spørgsmålet eller problemet hvile en tid, hvorved de oversanselige intelligenser får mulighed for at give det efterspurgte; fx ved tankeinspiration, visioner el lign.

Det modtagne vil da have en klarhed og styrke og være ledsaget af en ro, så kulturarbejderen ikke vil være i tvivl om kvaliteten og værdien af det givne.

På denne måde kan enhver forfatter, kunstner, videnskabsmand, politiker, tænker osv bidrage langt udover hvad der ellers kan gives, og i det hele taget højne og berige sit arbejde og dermed gavne sine medmennesker mere end ellers.

Fælles for det der søges og gives og præsenteres ad denne vej er, at kulturarbejderen må stå frem med sit produkt eller værk i sit eget navn.

Af historisk kendte eksempler på kulturprodukter fremkommet ved denne form for intuition og inspiration kan nævnes Dostojevskij, hvis bedste passager efter hans eget udsagn skyldtes inspiration, Gustav Mahlers mægtige 8. Symfoni som han selv sagde blev ham åbenbaret i en pludselig og momentan åbenbaring, og mange mange andre eksempler fra mange af kulturens områder.

Ikke bare inden for det offentlige kulturområde men også enkeltmennesker kan drage nytte af metoden til berigelse af sit private liv og her finde hjælp til livsproblemer, personlig hjælp til andre osv.

Der er altså tale om en metode, som kan bidrage meget til højnelse, berigelse og forædling af stort set alle områder af livet, både offentligt og i privatlivet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst