I tilknytning til det jeg skrev i indlægget Kærligheden er visdommens kilde vil jeg sige:
At en del filosofiske og religiøse traditioner opstiller et ideal for os mennesker;
For eksempel Buddhismens lære om Nirvana eller de mere kulørte teorier om Kundalini.
Man kan selvfølgelig opfatte disse idealer på forskellig måde, men jeg tror at man let kommer til at tænke eller føle, at livet først rigtig begynder når man har nået idealet eller en eller anden form for perfektion.
Her overfor er læren om kærlighedens evige vej til visdom efter min mening mere virkelighedsnær og livsbekræftende, idet målet her ikke ligger engang ude i en fjern fremtid, men en vej som de fleste mennesker allerede går i og med at de fleste elsker (deres børn, venner, partner, familie osv).
Derudover kan vi også sige, at der intet endemål er på kærlighedens vej, for vi bliver aldrig færdige med at styrke vores kærlighed og vi kan elske stadig dybere og mere inderligt.
Derfor er kærlighedens vej ikke en vej der engang slutter, men en vej vi går lige nu og som vi aldrig går til ende.
Og derfor mener jeg at det er rigtigt at sige, at kærlighedens evige vej til visdom samtidig er livets vej. Det liv vi lever lige nu og til enhver tid.
At en del filosofiske og religiøse traditioner opstiller et ideal for os mennesker;
For eksempel Buddhismens lære om Nirvana eller de mere kulørte teorier om Kundalini.
Man kan selvfølgelig opfatte disse idealer på forskellig måde, men jeg tror at man let kommer til at tænke eller føle, at livet først rigtig begynder når man har nået idealet eller en eller anden form for perfektion.
Her overfor er læren om kærlighedens evige vej til visdom efter min mening mere virkelighedsnær og livsbekræftende, idet målet her ikke ligger engang ude i en fjern fremtid, men en vej som de fleste mennesker allerede går i og med at de fleste elsker (deres børn, venner, partner, familie osv).
Derudover kan vi også sige, at der intet endemål er på kærlighedens vej, for vi bliver aldrig færdige med at styrke vores kærlighed og vi kan elske stadig dybere og mere inderligt.
Derfor er kærlighedens vej ikke en vej der engang slutter, men en vej vi går lige nu og som vi aldrig går til ende.
Og derfor mener jeg at det er rigtigt at sige, at kærlighedens evige vej til visdom samtidig er livets vej. Det liv vi lever lige nu og til enhver tid.
Kommentarer
Send en kommentar