Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel verdensregering (4)

En del af forklaringen på den populisme vi ser nu (2017) kan tænkes at være en reaktion på globaliseringen på den måde, at vi har en globaliseret økonomi, men ikke en globaliseret politik. Mange er kommet i klemme økonomisk, og langt fra alle har vundet på den økonomiske globalisering. Derfor retter mange vreden mod 'the establishment' som ikke har leveret det de fleste ønsker: Øget velstand og bedre liv. 'Eliten' opleves som sammenspist og korrupt og kun ude på at pleje egne interesser.

Ironisk nok er løsningen måske ikke mindre, men mere 'stat'. Vi savner stærke, globale politiske institutioner (en verdensregering) til at regulere og lovgive globalt for økonomien, for at det ikke skal ende med økonomisk anarki, stigning i ulighed (fordi økonomien er ureguleret) og deraf følgende politisk og social uro og krig. Vi savner mere, ikke mindre regulering.

Som det er nu, har vi billedligt en græshoppeøkonomi. Kapital flytter til frugtbare områder (dvs områder med lave produktionsomkostninger, lave lønninger grundet en svag faglig organisation og en vis know how), opdyrker området, producerer indtil omkostningerne (fx lønningerne) bliver for høje, og rykker så videre og efterlader områderne udpinte og kriseramte.

Hvis vi havde globale standarter for løn og andre omkostninger som følge af en lovgivende verdensregering, ville vi undgå denne type ubalanceret økonomi, undgå kapitalens karakter af græshoppesværme (ræs mod bunden), da der så ikke ville være områder med lavere produktionspris at rykke til efter udpiningen. Vi ville så få en jævnt stigende global velstand, hvor alle ville være med, og undgå den fattigdom og de konflikter, der følger med græshoppeøkonomien og det økonomiske anarki.

Vi ville formentlig også i ringere grad opleve de voldsomme udsving i aktiekurser, fordi den økonomiske fremgang ville være mere stabil og mindre 'manio-depressiv' dvs præget af mindre udsving. Og hvis vi indførte en fælles valuta, ville endnu en usikkerhedsfaktor mindskes.

Også derfor tror jeg, at en verdensregering ville kunne skabe en fredeligere og mere harmonisk verden. Et globalt retssamfund ville være mere stabilt og fredeligt end det globale, økonomiske anarki. 'Med lov skal land bygges'; ja og, kunne vi tilføje: Med lov skal verden bygges.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere