Selv om tendenser aktuelt trækker i en anden retning (lukning af grænser, grænsekontrol, hævdelse af landes suverænitet mv) vil jeg her beskæftige mig lidt med rationalet bag en eventuel verdensregering.
En verdensregering er dels foreslået fra oversanselig side gennem Vandrer mod Lyset, dels fra jordisk side gennem den såkaldte universalisme (fx af Emery Reves i værket "Fredens anatomi (1947)), og man kan sige, at begrundelsen for at oprette en global fælles regering er den samme som af og til anføres som begrundelse og legitimering af EU: Visse problemer - fx klima og miljø, internetsikkerhed og - kriminalitet, krig og fred (herunder flygtnigestrømme som konsekvens af krig), skatteundragelse osv kan bedst løses globalt, da fx klimaproblemer ikke kender eller respekterer landegrænser. Hertil kan anføres ønsket om at sikre fred, sikkerhed og velstand globalt (som i tilfældet med EU).
Et aspekt i denne sammenhæng er også det problematiske ved en kompromisløs hævdelse af landes suverænitet; det er klart at i nogle tilfælde er det godt og meningsfuldt at hævde et lands suverænitet, men i mange tilfælde (ex aktuelt Syrien, Rusland, Kina, Nordkorea osv) bliver ideen om suverænitet brugt eller rettere misbrugt til undertrykkelse og til at begå forbrydelser mod egen befolkning i suverænitetens navn, og ethvert forsøg på at kritisere eller gribe ind udefra afvises med henvisning til at der er tale om "indre anliggender". Dette er konsekvensen af suverænitetsbegrebet og ethvert lands påståede ret til at opstille egne suveræne normer for lov og ret (jf Reeves).
Problemet med den konsekvente hævdelse af et lands suværenitet er, at den i flere tilfælde kolliderer med de universelle menneskerettigheder sådan, at suværeniteten - med urette - hævdes at gå forud for disse universelle rettigheder, der burde være - men ikke er - universelt anerkendt (fx i Kina), og som kunne danne det overordnede grundlag for en verdensregering. Afvisningen af menneskerettighederne er som regel ledsaget af brud på disse rettigheder. Der er altså en iboende konflikt mellem universelle rettigheder og (lokal) suverænitet. Hvad vægter vi højest: universelle rettigheder eller suværenitet? Er det legitimt at tilsidesætte det universelle til fordel for det lokale?
Fordelen ved kun at have et sted hvorfra der opstilles overordnede normer for lov og ret (en verdensregering) er også at undgå at lande med fuld suverænitet spekulerer i fx at fungere som skattely eller træningslejr for terrorister med henvisning til sin suverænitet. Blot et lands dårlige regeringsførelse kan destabilisere hele det globale retslige system og skabe lommer af lovløshed - et internationalt ræs mod bunden.
Ræset mod bunden kan både være politisk og økonomisk; hvis vi har en global økonomi men ikke en global myndighed (verdensregering) til at regulere den globale økonomi og overlader økonomien udelukkende til det frie marked, vil det let føre til et økonomisk ræs mod bunden med hensyn til arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn, arbejdssikkerhed, lønninger osv da den frie konkurrence vil favorisere den billigste produktion og udkonkurrere virksomheder, der tager hensyn til fx ansatte og miljø og bruger penge på disse ting.
Derved får vi en kapitalens 'græshoppeøkonomi' hvor kapitalen flytter derhen, hvor afkastet er størst og lighed og hensyn til miljø og ansatte er mindst; kapitalen vil da 'æde' hvad der er for hånden, og når markedet eller landet er udtømt (dvs afkastet bliver mindre i takt med øget fokus og krav om rettigheder og hensyn), rykker kapitalen videre som en hærgende sværm af græshopper. Man kunne også kalde det en international, ustabil bølgeøkonomi, hvor kriser og ulighed og fattigdom for de udkonkurrerede virksomheder eller lande og endda krig er indbygget.
Problemet med den konsekvente hævdelse af et lands suværenitet er, at den i flere tilfælde kolliderer med de universelle menneskerettigheder sådan, at suværeniteten - med urette - hævdes at gå forud for disse universelle rettigheder, der burde være - men ikke er - universelt anerkendt (fx i Kina), og som kunne danne det overordnede grundlag for en verdensregering. Afvisningen af menneskerettighederne er som regel ledsaget af brud på disse rettigheder. Der er altså en iboende konflikt mellem universelle rettigheder og (lokal) suverænitet. Hvad vægter vi højest: universelle rettigheder eller suværenitet? Er det legitimt at tilsidesætte det universelle til fordel for det lokale?
Fordelen ved kun at have et sted hvorfra der opstilles overordnede normer for lov og ret (en verdensregering) er også at undgå at lande med fuld suverænitet spekulerer i fx at fungere som skattely eller træningslejr for terrorister med henvisning til sin suverænitet. Blot et lands dårlige regeringsførelse kan destabilisere hele det globale retslige system og skabe lommer af lovløshed - et internationalt ræs mod bunden.
Ræset mod bunden kan både være politisk og økonomisk; hvis vi har en global økonomi men ikke en global myndighed (verdensregering) til at regulere den globale økonomi og overlader økonomien udelukkende til det frie marked, vil det let føre til et økonomisk ræs mod bunden med hensyn til arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn, arbejdssikkerhed, lønninger osv da den frie konkurrence vil favorisere den billigste produktion og udkonkurrere virksomheder, der tager hensyn til fx ansatte og miljø og bruger penge på disse ting.
Derved får vi en kapitalens 'græshoppeøkonomi' hvor kapitalen flytter derhen, hvor afkastet er størst og lighed og hensyn til miljø og ansatte er mindst; kapitalen vil da 'æde' hvad der er for hånden, og når markedet eller landet er udtømt (dvs afkastet bliver mindre i takt med øget fokus og krav om rettigheder og hensyn), rykker kapitalen videre som en hærgende sværm af græshopper. Man kunne også kalde det en international, ustabil bølgeøkonomi, hvor kriser og ulighed og fattigdom for de udkonkurrerede virksomheder eller lande og endda krig er indbygget.
Der synes at være gode grunde til at oprette en verdensregering (dvs en global regering med ret til at lovgive globalt og håndhæve de globale love). Det synes i det mindste rationelt for at skabe bedre forhold for de mange der i dag bliver undertrykt og som mishandles af repressive regimer uden rettigheder og for at håndtere grænseoverskridende, globale problemer (fx klima, visse typer kriminalitet, krig, flygtninge mv).
Det kan siges, at på trods af de aktuelle (2016) tendenser til isolationisme og kompromisløs hævdelse af landes suverænitet også er strømninger, der peger i retning af verdensregeringen; fx Den internationale straffedomstol, verdenshandelsorganisationen og lignende. Og det giver vel trods alt grund til håb for at vi i fremtiden kan skabe globale løsninger på globale problemer.
Det kan siges, at på trods af de aktuelle (2016) tendenser til isolationisme og kompromisløs hævdelse af landes suverænitet også er strømninger, der peger i retning af verdensregeringen; fx Den internationale straffedomstol, verdenshandelsorganisationen og lignende. Og det giver vel trods alt grund til håb for at vi i fremtiden kan skabe globale løsninger på globale problemer.
Kommentarer
Send en kommentar