Gå videre til hovedindholdet

Overgrebene i Koeln

I dagens P1 debat diskuteres overgrebene mod kvinder i Koeln nytårsaften, og her var der en debattør der sagde, at disse masseovergreb også finder sted i Mellemøsten fx på Tahrirpladsen under det arabiske forår som et middel til at afholde kvinder fra at udfolde sig i det offentlige rum.

Jeg tror at kernen i dette problem ikke primært er religiøst funderet, men derimod - ligesom skillelinjen Shia - Sunni islam - handler om MAGT; og som sådan er det arketypisk menneskeligt; trangen til MAGT og viljen til - når man har opnået denne magt (fx i form af et udbredt patriarkat eller Shia- eller sunniregimer) - da at fastholde denne magt (hvor intet er for lavt til at opnå eller fastholde denne magt).

Denne trang til magt og til (med alle midler) at fastholde denne magt er naturligvis ikke isoleret til den islamiske verden, men er meget udbredt i alle samfund og til alle tider; derfor kalder jeg det arketypisk menneskeligt.

Hvor ville det dog lette byrden for os mennesker hvis mennesker forstod hvor lidt dette magtbegær er i vores egentlige interesse. Når man hører politiske kommentatorer tale om politikeres og regimers "interesser" - det politiske spil - så er omkvædet: hvordan kan dette parti, denne politiker eller dette regime opnå, styrke eller fastholde sin magt - og intet middel er tilsyneladende for lavt til dette.

Men det er ikke i nogens egentlige interesse at føre krig, at undertrykke eller chikanere sine medmennesker; alt hvad vi begår af forbrydelser også af denne art skal - under gengældelsesloven og uanset om man har jordisk ret på sin side - engang betales tilbage med renter og renters rente; en rigtig dårlig investering. 

Gid alle ville forstå dette! Hvor kunne verden blive smuk!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere