Ifølge Vandrer mod Lyset kom hadet oprindeligt ind i verden for ca 14 000 år siden da hadet vågnede i den Ældste (Satan; Ardor) efter at han havde inkarneret sine faldne brødre og søstre (de øvrige Ældste) og indså, at han alene måtte blive tilbage i helvedessfæren med mørket strømmende i tunge, lidelsesfulde bølger gennem sig.
Enhver der kender til lidelse kan forstå hvad lidelse kan gøre ved et sind. Man bliver let vred, bitter og tilbøjelig til at udslynge hadefulde, vrede og fordømmende ord til sine medmennesker eller endda ty til vold. Enhver kan forstå dette.
Enhver der kender til had ved også hvad had gør ved et sind; hvordan det binder sindet, knuger det og fylder en med angst. Man glemmer ofte den situation der fremkaldte hadet, hvilket synes at være en del af hadets og det ondes natur; det skjuler sig i sindets dyb, det eneste man føler er angst, had og lidelse, men man glemmer hvorfor man lider og der kan gå mange år inden man husker hadets oprindelse og måske derved oplever heling af det knugede, splittede sind.
Ifølge Vandrer mod Lyset har en forståelse af Ardors had, forbandelser og lidelser den effekt, at jo bedre vi forstår ham, jo mindre magt får det had, de forbandelser og det mørke der kom ind i verden, da han og de øvrige Ældste faldt. Måske især fordi en forståelse gør det lettere at tilgive ham. Denne forståelse kan vi nå ved at se ind i os selv, se vores eget had og vores egen ondskab; jeg tror at intet menneske kan sige sig helt fri for ondskab og had.
Derfor kan enhver også - ud fra selverkendelse og selvoplevelse - bidrage til at opløse en del af det had og den ondskab, der kom ind i verden med Ardor. Verden har ikke brug for mere had og mere ondskab; verden har brug for forsoning, tilgivelse og heling.
Kommentarer
Send en kommentar