Grundtankerne i islam som de kommer til udtryk i koranen kan efter min opfattelse sammenfattes i følgende to punkter:
1) Der er ingen Gud uden Gud (Allah), og Muhammed er Hans profet (den muslimske trosbekendelse; Shahada).
2) Muhammed er en overbringer af et godt budskab og en tydelig advarer.
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet og sandhed, kan 1) med en hvis ret siges at være korrekt. I følge VmL er Gud én, og Muhammed en af de yngste (Guds udsending; en profet). Koranen nævner mange gange de profeter (udsendinge), der var før Muhammed (fx Moses, Noah, Abraham), men siger så, at Muhammed var den sidste profet ("profeternes segl"). VmL siger derimod, at der også efter Muhammed var og er profeter (udsendinge; de yngste).
Med hensyn til "det gode budskab" og Muhammed som en "advarer" så siger koranen, at de der tror (jf 1)), på Dommens Dag vil "træde ind i haver med rindende floder", mens de, der ikke tror, skal "brænde i Ilden" til evig tid.
Det gode budskab er altså, at de frelste skal leve i evig lyksalighed, mens advarslen gælder dem, der ikke tror og ikke vil omvende sig (underkaste sig), og derudover en påmindelse og advarsel til alle mennesker om Dommens Dag (opstandelsens dag).
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet er dette forkert. I følge VmL deler Gud ikke mennesker op i frelste og fortabte, og en fælles Dommens Dag (opstandelsens dag), hvor Gud til glæde for de frelste og til gru og rædsel for de fortabte vil aldrig indtræffe (jf Kristi Tale i "Vandrer mod Lyset!"). Forestillingen om Dommens Dag deler islam i øvrigt som sikkert bekendt med kristendommen.
Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at de to her nævnte grundtanker er det centrale budskab i koranen; men jeg kan selvsagt ikke dømme om og bestemme, hvad andre skal tro eller ikke tro.
Kun vil jeg sige, at hvis man sammenholder koranens gudsbillede med det, der træder os i møde i "Vandrer mod Lyset!", så fremstår Gud i koranen truende og Hans barmhjertighed og "nåde" er efter min opfattelse mere af navn end af gavn (for mig ligner Han i koranen (som i bibelen) en (almægtig) tyran), mens Han i VmL er den alle elskende Gud og Fader, som ikke fordømmer nogen, og som vi kan være trygge ved.
1) Der er ingen Gud uden Gud (Allah), og Muhammed er Hans profet (den muslimske trosbekendelse; Shahada).
2) Muhammed er en overbringer af et godt budskab og en tydelig advarer.
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet og sandhed, kan 1) med en hvis ret siges at være korrekt. I følge VmL er Gud én, og Muhammed en af de yngste (Guds udsending; en profet). Koranen nævner mange gange de profeter (udsendinge), der var før Muhammed (fx Moses, Noah, Abraham), men siger så, at Muhammed var den sidste profet ("profeternes segl"). VmL siger derimod, at der også efter Muhammed var og er profeter (udsendinge; de yngste).
Med hensyn til "det gode budskab" og Muhammed som en "advarer" så siger koranen, at de der tror (jf 1)), på Dommens Dag vil "træde ind i haver med rindende floder", mens de, der ikke tror, skal "brænde i Ilden" til evig tid.
Det gode budskab er altså, at de frelste skal leve i evig lyksalighed, mens advarslen gælder dem, der ikke tror og ikke vil omvende sig (underkaste sig), og derudover en påmindelse og advarsel til alle mennesker om Dommens Dag (opstandelsens dag).
Hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet er dette forkert. I følge VmL deler Gud ikke mennesker op i frelste og fortabte, og en fælles Dommens Dag (opstandelsens dag), hvor Gud til glæde for de frelste og til gru og rædsel for de fortabte vil aldrig indtræffe (jf Kristi Tale i "Vandrer mod Lyset!"). Forestillingen om Dommens Dag deler islam i øvrigt som sikkert bekendt med kristendommen.
Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at de to her nævnte grundtanker er det centrale budskab i koranen; men jeg kan selvsagt ikke dømme om og bestemme, hvad andre skal tro eller ikke tro.
Kun vil jeg sige, at hvis man sammenholder koranens gudsbillede med det, der træder os i møde i "Vandrer mod Lyset!", så fremstår Gud i koranen truende og Hans barmhjertighed og "nåde" er efter min opfattelse mere af navn end af gavn (for mig ligner Han i koranen (som i bibelen) en (almægtig) tyran), mens Han i VmL er den alle elskende Gud og Fader, som ikke fordømmer nogen, og som vi kan være trygge ved.
Kommentarer
Send en kommentar