Gå videre til hovedindholdet

Satans hjemkomst til Gud

Den 3. marts 1912 vendte Satan tilbage til Gud på Kristi forbøn og menneskers medlidende bøn, som det er åbenbaret for mennesker i værket, "Vandrer mod Lyset!".

Som bod for sine mange forsyndelser pålagde Gud ham, Satan, at meddele en del af de evige sandheder, som han og de øvrige faldne i millioner af år havde søgt at holde tilbage for os mennesker.

Samtidig beder han os alle inderligt om tilgivelse. Hans beretning som indleder "Vandrer mod Lyset!" afsluttes med følgende ord:

"Se, jeg, Ardor (=Satan; min kommentar;cpo), den Ældste, engang Mørkets Tjener, fulgte vor Faders Bud og talede til eder, talede om det Mørke, de Lidelser og den Elendighed, mit Fald og min Synd bragte over Menneskene, mine Skabninger. Og ved eder taler jeg til alle Mennesker, taler til de Slægter, der ere, og til de Slægter, der komme.
Og jeg siger til eder alle: "Frygter mig ikke! hader mig ikke, og forbander mig ikke! thi jeg er ikke længer Helvedes Fyrste, og Helvede er ikke mere!
Og jeg beder eder inderligt, ifald I formaa at overvinde eders Had, at overvinde eders Vrede, da at tilgive mig, hvad jeg har syndet mod eder alle!
Tilgiver mig, at vor Faders Fred og Velsignelse maa være over eder nu og i al Evighed!
Amen"".

Se, denne begivenhed, Satans eller Ardors hjemkomst til Gud, markerer en ny epoke i menneskehedens historie. En ny begyndelse. Fremover vil det være lettere for os mennesker at finde vejen til lyset og Gud.

På længere sigt vil det føre til fredeligere og lysere forhold at leve under for alle. Men vi vil først for alvor se en bedring, når flertallet af mennesker har tilgivet ham, som Gud og han ønsker og håber, at alle vil gøre nu eller i fremtiden.

Vi er nu som menneskehed ved at tage de første skridt på vejen til skabelsen af den nye verden. En verden hvor kærlighed, fred og tolerance for alvor kan dominere livet på Jorden. Jeg beder alle, der læser disse ord søge ind i sit indre, søg Gud og se om ikke mine ord er sande.

Hvis du da kommer til det resultat, at dette er sandheden, så søg at fatte medlidenhed med Ardor, søg at tilgive ham, søg at forstå hans lidelser nu da han er vendt tilbage til Gud og fuldt ud forstår hvor meget ondt han har gjort mod os alle. Søg at forstå hans sorg og anger.

Tilgiv ham, som du selv ønsker at blive tilgivet, når du fejler og angrer og beder om tilgivelse. Tilgiv ham, at Guds dybe fred og velsignelse må sænke sig over dig nu og altid!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.