Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper. Dernæst er teorien forstærket gennem opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling i 1960' erne.

At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente Hubble måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, mørk energi eller inflatonen.

Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bølgelængde).

At dette er tilfældet har en parallel i den lysbølge, der udgik fra Gud i 1911 ved helvedessfærens bortslettelse. Her nedsattes lysbølgens svingningshastighed, frekvens, tilsvarende ved lysets opsugning af mørket (Vandrer mod Lyset s. 280).

At hastigheden hvormed fjerne himmellegemer tilsyneladende bevæger sig væk fra hinanden stiger proportionalt med afstanden, sandsynliggør i virkeligheden teorien om lysets frekvensnedsættelse ved passage gennem mørkehobe, idet lyset over større afstande sandsynligvis bevæger sig gennem flere mørkehobe, hvormed opnås en øget rødforskydning eller frekvensnedsættelse.

Da teorien om the Big Bang således formentlig er forkert i sin begyndelse, kan vi antage, at alle heraf afledte teorier, fx om inflationsmultiverset og inflatonen og i det hele taget alle teorier om det ekspanderende univers og konsekvenserne af det (fx the Big Rip), ligeledes er forkerte.

Udover at nedsætte lysets frekvens har mørket også en genspejlingsevne således, at lyset fra himmellegemerne genspejles i mørkehobe, hvorved antallet af stjerner i universet vurderes alt for højt (Spørgsmål og Svar II, no 51).

Teorien om lysets passage gennem mørkehobe i verdensrummet og den påfølgende nedsættelse af svingningshastigheden, frekvensen, og dermed forskydningen af lyset fra de fjerne himmellegemer mod den røde ende af lysspektret møder den vanskelighed med hensyn til verifikation eller falsificering, at disse mørkehobe måske ikke er af fysisk (molekylær) art, men astrale eller åndelige, hvorved de unddrager sig direkte menneskelig observation, og dermed er det ikke sikkert, at man kan designe forsøg til eksperimentel afprøvning af teorien eller med de nu tilgængelige midler og instrumenter observere denne frekvensnedsættelse ved lysets passage gennem mørkehobe.

Men - hvis Vandrer mod Lyset er sandhed - er der meget arbejde, der her - om muligt - må korrigeres og i fremtiden udføres, hvis astronomien og kosmologien skal afspejle de faktiske forhold og nærme sig sandheden.

-

Noter: 

1) Vandrer mod Lyset (og tilhørende skrifter, deriblandt Spørgsmål og Svar I-II) kan købes via Forlagets hjemmeside eller læses gratis online

2) Med hensyn til mørkehobene som værende af enten fysisk (molekylær), astral eller åndelig natur eller blandinger af disse, henvises til Vandrer mod Lyset s. 149 angående mørket som værende en betegnelse for en urkraft af fysisk, astral og åndelig natur. I indlægget antager jeg - uden at være sikker - at det vi opfatter som synligt lys hører til det materielle lys i henhold til samme skriftsteds klassifikation af lys og mørke, hvor urkraften Lyset parallelt opdeles i materielt, astralt og åndeligt, åndeligt-æterisk lys

3) Da rødforskydningen i min teori ikke forklares ved et ekspanderende univers, er det - hvis teorien er rigtig - ikke muligt at 'regne baglæns' i universets historie, sluttende ved en oprindelig singularitet og en oprindelig eksplosion eller udvidelse af universet. Derfor må også den observerede kosmiske baggrundsstråling forklares på anden vis end - som i gængs teori - en efterglød af the Big Bang, for eksempel som udtryk for lys- eller mørkeudstrålinger ('lys' og 'mørke' her forstået i Vandrer mod Lysets forstand som to oprindelige urkræfter, godt og ondt)

4) Rødforskydningen af lyset fra 'galakserne' kan måske alternativt forklares analogt til atmosfærens brydning af Solens lys, hvor Solen er rød ved dens op- og nedgange. Her er der så ikke tale om en frekvensnedsættelse af lyset, men om en brydning af lyset ved dets passage gennem molekylært stof - i Vandrer mod Lysets forstand molekylært mørke. Men om denne brydning er det man observerer ved rødforskydningen, ved jeg ikke.

5) Teorien om inflationsmultiverset er for eksempel forklaret på Wikipedia, det samme er teorien om inflatonen (begge artikler på engelsk)

Man kan også se en dokumentar om blandt andet inflationsmultiverset og inflatonen på YouTube, Life of a Universe, præsenteret af professor Brian Cox

6) Den grundlæggende teori om Big Bang kan fx også læses på Wikipedia sammen med artikler om Hubbles lov og Dopplereffekten (rødforskydningen)

7) Der er den mulighed, at det Vandrer mod Lyset kalder mørkehobe (i verdensrummet) er identiske med det fysikere kalder mørkt stof og mørk energi, altså stof og energi som man ikke direkte kan observere, men tilsyneladende kan påvise eksistensen af ud fra observationer af det kendte, synlige univers. Hvis dette er rigtigt, sker rødforskydningen i denne terminologi ved det synlige lys' passage gennem mørkt stof og mørk energi. Man kan læse om mørkt stof og mørk energi på Wikipedia og andre steder