Gå videre til hovedindholdet

Mayas slør

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener.

Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant (Kritik af den rene fornuft; begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt).

Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers ofte vidtløftige tanker, idet vi kan sige at den egentlige og underliggende virkelighed bag 'Mayas slør' (som det kaldes i hinduismen) er den oversanselige verden, lysets verden, og hvis vi spørger til et eneste grundlæggende princip er det lyset, eller mere anskueligt, kærligheden, lysets essens.

Det Ene princip, den egentlige eller højeste virkelighed er således ikke noget mystisk eller uerkendeligt som kun kan opleves eller erfares efter årelang meditation og askese eller studier, men derimod noget meget almindeligt som alle kender til:

Kærligheden er tao, det Ene, eller hvad vi nu kalder det; det der er der hele tiden og som gennemtrænger alt og ligger under alt og kærlighedens oprindelse og udspring er Gud.

(Jeg forstår her tao både i betydningen den evige kraft der gennemstrømmer universet eller verdensaltet og ligger under alt (taoismen; jf Wikipedia, artiklen om taoismen, 31.5. 2019) og i betydningen vejen (ibid) understøttet af 3. Mos. 19, 18 (næstekærlighedsbuddet som senere både Jesus (Matt. 22, 39-40) og Paulus (Rom. 13, 9-10) citerer og hævder som det vigtigste eller højeste eller første bud sammen med kærligheden til Gud; kærligheden som vejen til Gud)).

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Mørket begærer lyset

Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig; Halfdan Rasmussen

Et grundlæggende forhold mellem godt og ondt, lys og mørke, er at mørket begærer lyset.

Eksemplerne på det er mange:

Lyset giver magt, mørket begærer magt, men gør samtidig den magtbegærlige magtesløs, idet ingen magt for den begærlige er nok til at tilfredsstille begæret.

Derfor mener jeg at det er rigtigt, som jeg før har skrevet, at drømme om magt, drømmes af slaver.

Lyset vækker opmærksomhed og i nogle tilfælde berømmelse, mens mørket begærer opmærksomhed eller berømmelse.

Men også i dette tilfælde tilfredsstilles begæret ikke, idet den der begærer berømmelse ikke vil tilfredsstilles af nok så stor en berømmelse, og hvis man opnår en grad af berømmelse ud fra et begær efter den vil den føles tom.

Der er mange andre eksempler idet forholdet så vidt jeg kan se gælder alt lys og mørke.

Vi kunne til tanken føje, at mørket begærer lyset, men samtidig afskærer det en fra det lys vi begærer.

Og det er måske sandheden om hvor…

Kringsatt av fiender

'Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?'

Sådan spørger den norske digter, Nordahl Grieg, i sit berømte digt fra 1936 i en tid med krig, nød, lidelser, ondskab, sygdom og elendighed overalt.

Hvad skal vi kæmpe med, hvad er vores våben nu - i en tid der på mange måder minder om den verden Grieg levede og skrev i.

Svaret er lige så enkelt som det er svært at efterleve: Kærlighed.

For hvem er egentlig fjenden? Er det muslimer, vesterlændinge, russerne, sorte, kapitalisterne; de andre?

Nej, fjenden er det mørke, der får os til at hade muslimer, kristne, sorte; de andre.

Og hvor er fronten?

Er den i Syrien, Afghanistan, Irak, Iran, USA, Storbritannien, Rusland, Danmark?

Nej, den er i os selv. Når vi drager ud og slår ihjel i retfærdighedens, demokratiets og frihedens eller i Guds navn, har kærligheden tabt.

Når vi derimod søger forsoning, forbrødring, tilgivelse og fred har kærligheden en chance - måske den eneste.

'Det onde skal tabe' siger Grieg også i digtet.

Ja, men…

At bryde vej gennem sten

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen

Hvordan skal vi forstå de største lysbringere? Hvilke veje vandrer de? Står de på bjergets top og udbringer milde velsignelser til det hungrende folk, bliver de fejret med palmer og vinkende jubel?

Eller hører dette til i ugeblades åndelighed?

Der hvor mørket er tættest og tungest arbejder og vandrer de største lysbringere. Det største lys tændes i det dybeste mørke.

Se en Jesus af Nazareth hvis byrde dæmpede blikkets naturlige styrke og kraft og gjorde det sorgfuldt og dybt;

Se en Muhammed med de ædle træk vakle under presset fra den ekstreme ondskab idet også han søgte at gennembryde muren;

Se en Michelangelo der i et tidligt brev til sin far skrev, at det nu var femten år siden han i nogle få timer havde følt sig afslappet og veltilpas;

Se en Luther med det urolige og anfægtede og forpinte sind fuld af skyldfølelse og helvedesangst;

Se den aldrende Grundtvig med lidelsen men også beslutsomheden mejslet og ædlet i alle træk;

Se e…