Gå videre til hovedindholdet

Mayas slør

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener.

Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant (Kritik af den rene fornuft; begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt).

Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers ofte vidtløftige tanker, idet vi kan sige at den egentlige og underliggende virkelighed bag 'Mayas slør' (som det kaldes i hinduismen) er den oversanselige verden, lysets verden, og hvis vi spørger til et eneste grundlæggende princip er det lyset, eller mere anskueligt, kærligheden, lysets essens.

 Det Ene princip, den egentlige eller højeste virkelighed er således ikke noget mystisk eller uerkendeligt som kun kan opleves eller erfares efter årelang meditation og askese eller studier, men derimod noget meget almindeligt som alle kender til:

 Kærligheden er tao, det Ene, eller hvad vi nu kalder det; det der er der hele tiden og som gennemtrænger alt og ligger under alt og kærlighedens oprindelse og udspring er Gud.

 (Jeg forstår her tao både i betydningen den evige kraft der gennemstrømmer universet eller verdensaltet og ligger under alt (taoismen; jf Wikipedia, artiklen om taoismen, 31.5. 2019) og i betydningen vejen (ibid) understøttet af 3. Mos. 19, 18 (næstekærlighedsbuddet som senere både Jesus (Matt. 22, 39-40) og Paulus (Rom. 13, 9-10) citerer og hævder som det vigtigste eller højeste eller første bud sammen med kærligheden til Gud; kærligheden som vejen til Gud)).

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere