Det er helt uhørt når der som i New Zealand bliver begået terror mod fredelige muslimer forsamlet i bøn.
Og det er forkasteligt når vestlige koalitioner invaderer fremmede stater som det skete i fx Afghanistan og Irak.
Det står fast:
Alle liv der tages i dag, skal gives tilbage i morgen ved at de skyldige frelser lige så mange liv som de har taget før de kan vandre videre mod Lyset og Gud.
Derfor siger Kristus i sin tale i Vandrer mod Lyset at intet sinker os så meget på vores vandring som krig, drab og mord.
Anlægger vi en menneskelig synsvinkel bliver resultatet lige så kompromitterende for de skyldige i krig og drab begået af stater.
Vi siger at vi kæmper for eller forsvarer vestlige værdier.
Hvilke værdier? Menneskerettigheder? Hvad med retten til liv? Forsvarer vi den med krig og drab?
De kristne værdier? Hvad med Jesu ord: Tilgiv jeres fjender?
Kompromitterer og undergraver vi ikke alle de umistelige værdier vores samfund bygger på hvad enten vi anfører religiøse eller verdslige grunde til vold og krig?
Lige så forkastelig er den islamiske terror. Heldigvis ser det ud til at selvmordsterrorisme er i aftagende. Men også et angreb med køretøjer og skydevåben som tysk politi i dag siger at have afværget ville have været forfærdeligt - især for terroristerne - fordi det står fast:
At alle liv der tages i dag skal gives tilbage af de skyldige i morgen.
Hvilken ret - hvis vi ser Islams kerne som hjertets inderste overgivelse (eller underkastelse) til Gud og kærligheden - kan terroristen påberåbe sig for sine gerninger?
Ingen.
Men vi synes på begge sider fanget i en politisk konflikt med en tynd religiøs fernis og staffage. Tragisk, især for de skyldige og deres medløbere.
For det står stadig fast - hvad enten vi begrunder vores handlinger religiøst eller verdsligt, politisk:
At ethvert liv der tages i dag skal gives tilbage i morgen, og de værdier vi hævder at kæmpe for eller forsvare ødelægges fuldstændig når det første skud løsnes og det første liv tages!
Og det er forkasteligt når vestlige koalitioner invaderer fremmede stater som det skete i fx Afghanistan og Irak.
Det står fast:
Alle liv der tages i dag, skal gives tilbage i morgen ved at de skyldige frelser lige så mange liv som de har taget før de kan vandre videre mod Lyset og Gud.
Derfor siger Kristus i sin tale i Vandrer mod Lyset at intet sinker os så meget på vores vandring som krig, drab og mord.
Anlægger vi en menneskelig synsvinkel bliver resultatet lige så kompromitterende for de skyldige i krig og drab begået af stater.
Vi siger at vi kæmper for eller forsvarer vestlige værdier.
Hvilke værdier? Menneskerettigheder? Hvad med retten til liv? Forsvarer vi den med krig og drab?
De kristne værdier? Hvad med Jesu ord: Tilgiv jeres fjender?
Kompromitterer og undergraver vi ikke alle de umistelige værdier vores samfund bygger på hvad enten vi anfører religiøse eller verdslige grunde til vold og krig?
Lige så forkastelig er den islamiske terror. Heldigvis ser det ud til at selvmordsterrorisme er i aftagende. Men også et angreb med køretøjer og skydevåben som tysk politi i dag siger at have afværget ville have været forfærdeligt - især for terroristerne - fordi det står fast:
At alle liv der tages i dag skal gives tilbage af de skyldige i morgen.
Hvilken ret - hvis vi ser Islams kerne som hjertets inderste overgivelse (eller underkastelse) til Gud og kærligheden - kan terroristen påberåbe sig for sine gerninger?
Ingen.
Men vi synes på begge sider fanget i en politisk konflikt med en tynd religiøs fernis og staffage. Tragisk, især for de skyldige og deres medløbere.
For det står stadig fast - hvad enten vi begrunder vores handlinger religiøst eller verdsligt, politisk:
At ethvert liv der tages i dag skal gives tilbage i morgen, og de værdier vi hævder at kæmpe for eller forsvare ødelægges fuldstændig når det første skud løsnes og det første liv tages!
Kommentarer
Send en kommentar