Gå videre til hovedindholdet

Grundkonflikter i det menneskelige sind

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed og vi mennesker både har en fysisk, en astral og en åndelig krop og hjerne, og hvis videre den tolkning af psykoanalysen jeg tidligere har givet her på bloggen er rigtig (Psykoanalyse - en tolkning), så har denne tolkning dog nok alligevel brug for en lille korrektion:

Jeg siger at det spæde barn fødes med en næsten ubegrænset livsdrift (libido), men at det snart møder modstand mod denne stærke libido fra omgivelserne, en modstand eller hæmning som kan sætte sig som neuroser eller 'knuder' i sindet.

Denne opfattelse bør nok nuanceres hvis vi antager - med Vandrer mod Lyset - at mennesket fødes med en moralsk og etisk sans.

Derfor møder den uhæmmede, fysiske livsdrift både ydre og indre modstand (fra omgivelserne og den indre, medfødte etiske og moralske sans), og skaber en modsat strømning i os, dødsdriften, thanatos, og indre konflikt, og dette peger videre mod en grundliggende konflikt i menneskesindet:

Konflikten mellem det fysiske og det åndelige i os.

For udover den første konflikt (libidoen og modstanden mod den) vi møder i livet, rammes vi for anden gang af den grundliggende konflikt mellem åndeligt og fysisk i puberteten. 

Når det seksuelle melder sig, er kønsdriften, ligesom den oprindelige livsdrift, nærmest ubegrænset, men møder også - både indefra og udefra - modstand.

Indefra fordi ånden er strengt monogam (vi er skabt to og to som dualer) og udefra fordi normen i de fleste samfund hævder det monogame forhold som ideal (og således afspejler den åndelige monogami) og fordømmer det polygame menneske ('utroskab').

Derfor er der i det mindste to aspekter og grundkonflikter i os mennesker:

De oprindeligt ubegrænsede drifter, livsdriften og kønsdriften, som både indefra og udefra hæmmes og møder modstand og således danner baggrund for mange neurotiske tilstande og konflikter både i den enkelte og mellem mennesker.

Da disse drifter er konstante (men måske aftagende med alderen) og hæmmede, vil selv det højest udviklede og ædle menneske kunne hjemsøges af indre uro og konflikter med andre mennesker.

Men på den anden side kan denne indsigt bringe sindet en ro ved at erkende at det fuldkomne eller perfekte ikke kan nås af os mennesker.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...