Gå videre til hovedindholdet

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet.

Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft.

Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed.

Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet.

Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt.

Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren.

Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip, bærende kraft og mening - og det er alle menneskers egentlige Hjem og skæbne.

Menneskets inderste længsel efter Ophavet - den længsel som ligger bag al religion - er et tegn på denne sandhed.

Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Spørgsmålet er altid HVILKET lys der refereres til.

    Lucfier / lysbringeren viser sig jo altid som den smukkeste engel af lys, det står helt tydeligt beskrevet i biblen.

    Alice Bailey og Madame Blavatzki der grundlagde Teosofien som alle New Age tanker inkl. 'lys-retoriken' udspringer af, var begge erklærede Luciferianere. Blavatzki skrev direkte i sin bog at "Satan er denne verdens gud. Og den eneste Gud".

    Imens hendes arvtager, Alice Bailey grundlagde Teosofisk selskab, men også stiftede Lucifers Trust, der stadig findes i dag under navnet Luci's trust og stadig publicerer New Age / Luciferianske bøger og tidsskrifter.

    Lucis Trust udbreder nøjagtig samme idesæt og bruger nøjagtig samme sproglighed, som denne artikel og tonsvis af lignende New Age ideer gør.

    Fælles for alle disse udtryk er altid at Gud reduceres til et lys, en vibration, et udefineret 'alt' eller en abstraktion, at der kræves en lang vandring igennem en række nødvendige (hierakiske) indvielser / ascension, og at man stort set aldrig når frem trods endeløse inkarnationer.

    Altsammen forseglet med et løst defineret kærlighedsbegreb, så man får indtrykket af at alt er OK.

    Imens udelades som tommelfingeregel alle de bærende komponenter af hvad biblen reelt siger om Jesus, og af hvad Jesus siger om vejen til gud i biblen. Ingen af biblens eller Jesus Kristus egne konkrete ord eller dybe budskaber medtages.

    Det er smart, det lyder klogt og korrekt, og jeg var selv i hele det livssyn i 30 år.

    Men det er ikke sandt, og folk bliver ved med at føle sig hule inden i., imens der sind brydes i mindre og mindre stykker af de større og større mentale koncepter der følger med turen ind i New Age / luciferianske doktriner.

    C.S. Lewis der skrev Narnia serien og var dybt kristen, fortæller rigtig godt hvorfor det aldrig vil lykkedes at få den fred og glæde man søger gennem de Luciferianske / Sataniske abtraktioner:

    "God made us: invented us as a man invents an engine. A car is made to run on petrol, and it would not run properly on anything else. Now God designed the human machine to run on Himself. He Himself is the fuel our spirits were designed to burn, or the food our spirits were designed to feed on. There is no other.

    That is why it is just no good asking God to make us happy in our own way without bothering about religion. God cannot give us a happiness and peace apart from Himself, because it is not there." - C.S. Lewis

    Så det er ikke lyset vi længes efter, det Gud vor fader, som vi kun kan komme til gennem hans søn Jesus Kristus.

    SvarSlet
  3. Hvordan definerer du den kærlighed som gud har til os mennesker? Er det den samme kærlighed som jeg har til min familie venner etc? Altså er guds kærlighed det samme som menneskelig kærlighed?
    Og i den kommentar hvor du skriver om "God made us". Det er en fejlfortolkning. Elohim skabte mennesket i Elohims billede. Elohim er flertal for guder. Der er flere guder. Gud er bare den største og den "bedste".

    SvarSlet
  4. Nu ved jeg ikke om du, Basse, spørger mig eller Dan Johannesson, men min opfattelse af kærlighed som jeg bygger på Vandrer mod Lyset er, at kærlighed i sig selv er udefinerlig. Det eneste vi kan sige er, at den er lysets essens og at Gud sætter Almagt bag sin kærlighed til os alle og som sådan er Guds kærlighed langt dybere og mægtigere end vores.

    Til Dan vil jeg sige, at jeg deler vurderingen af Blavatsky og Bailey som bedragere og at jeg ikke opfatter Gud som et udefinerligt 'noget' men i høj grad et personligt og uendeligt Væsen som man trygt kan henvende sig til og i hvis hånd man kan hvile - også udenom Jesus. Dette bygger jeg dels på Vandrer mod Lyset dels personlige åbenbaringer.

    Bibelen og og den kristne forståelse af Jesus er ingen autoritet og ikke en nødvendig vej til Gud selv om nogle finder Ham ad den vej. Andre finder Ham ad andre veje.

    Kristendommen har - efter reformation, bibelkritik og Vandrer mod Lyset - udspillet sin rolle som åndelig vejledning og levende tro. Tilbage er kun en på alle måder undermineret fantasi som vi bør forlade, da den - som det så tydeligt er vist - ikke i sig selv fører til Gud og korsfæster Kristus igen og igen; ham som man fejlagtigt tillægger en Guds autoritet og væsen og som man foregiver at elske.

    Gud er langt mægtigere end Kristus og Gud er En; ikke to, ikke tre men En og kun En

    SvarSlet
    Svar
    1. Min fejl, havde ikke lige fået set at jeg stillede to spørgsmål til to forskellige mennesker.
      Du siger at Guds kærlighed er udefinerbart men at Gud er definertbar?
      Det næste du siger er at kristendommen har "udspillet sin rolle som åndelig vejledning og levende tro." Og dernæst konkluderer du at vi skal lade kristendommen dø?
      Altså hvad?
      Hvordan er det kristendommens skyld at moderne idioter har gennempulet den? Hvordan er det kristendommens skyld at vi moderne mennesker ikke engang formår at se menneskets fejlagtige handling igennem hundrede vis af år, altså bibel fortolkninger hvor der findes et hav af forskelligheder der ikke bør være der.
      "I starten var der ordet, ordet var med gud, gud er ordet" Eller noget i den stil, burde der stå i en dansk bibel. "Ordet" er det græske ord for Logos, som er en fejlagtigt fortolkning da den ikke overleverer meningen.
      Det at sige kristendommen er død og "udspillet" betyder vel kun at man ikke længere tilbeder det evige liv fks, kan du ikke se at den moderne verden har angrebet kristendommen så afsindigt meget, at det eneste folk kalder dem selv er kultur kristne?

      Slet
  5. @Basse. Jeg siger at jeg opfatter Gud som en personlighed, jeg definerer Ham ikke. At ville definere Gud er lige så umuligt som at definere 'Basse' eller Carsten

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst