Gå videre til hovedindholdet

Sensommer på Strøget

Nogle bliver som bekendt gift med den forkerte; jeg var så heldig at blive gift med min kone. Jeg er 2,01 m høj, vejer 147,3 kg og har fod under eget bageri, Store Brød. Min kone er atomfysiker.

Det er ikke fordi min kone og jeg aldrig er uenige; vi har af og til nogle drabelige diskussioner; som nu denne sensommereftermiddag på Strøget.

Vi gik stille og roligt med hinanden i hånden, da en flok sorte engle med Bullshit skrevet på ryggen og idiot i panden passerede forbi os; jeg gav mig til at fundere over, hvordan man kunne blive sådan, og vi var ikke enige.

Jeg er også udover bageriet lidt til videnskab, og jeg luftede den tanke, at hvis vi betragter Jorden som et lukket økosystem, og alt liv har en tid, hvorefter det vandrer over i andre skikkelser, kan det ikke udelukkes, at nogle bliver født med atomer eller molekyler, der tidligere har været en del af, nå, for eksempel en dinosaur, et murmeldyr, eller hvorfor ikke en kat?

Kunne det forklare visse anomalier i den menneskelige fauna og adfærd? Min kone var helt uenig, men sagde, at hvis det virkelig var sådan, så forklarede det mere om mig end om disse vanskabte engle; hvis der for eksempel var lidt abe i mig; måske lidt chimpanse og et strejf af ged.

Vi nåede ikke til enighed, men jeg kan lide hende alligevel, selv om vi sjældent er enige i ting, der ret beset er ubetydeligheder. Hvad er alverdens filosofi og videnskab og forklaringer målt mod et godt ægteskab og det faktum, at jeg er gift med den rigtige?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…