Gå videre til hovedindholdet

Sensommer på Strøget

Nogle bliver som bekendt gift med den forkerte; jeg var så heldig at blive gift med min kone. Jeg er 2,01 m høj, vejer 147,3 kg og har fod under eget bageri, Store Brød. Min kone er atomfysiker.

Det er ikke fordi min kone og jeg aldrig er uenige; vi har af og til nogle drabelige diskussioner; som nu denne sensommereftermiddag på Strøget.

Vi gik stille og roligt med hinanden i hånden, da en flok sorte engle med Bullshit skrevet på ryggen og idiot i panden passerede forbi os; jeg gav mig til at fundere over, hvordan man kunne blive sådan, og vi var ikke enige.

Jeg er også udover bageriet lidt til videnskab, og jeg luftede den tanke, at hvis vi betragter Jorden som et lukket økosystem, og alt liv har en tid, hvorefter det vandrer over i andre skikkelser, kan det ikke udelukkes, at nogle bliver født med atomer eller molekyler, der tidligere har været en del af, nå, for eksempel en dinosaur, et murmeldyr, eller hvorfor ikke en kat?

Kunne det forklare visse anomalier i den menneskelige fauna og adfærd? Min kone var helt uenig, men sagde, at hvis det virkelig var sådan, så forklarede det mere om mig end om disse vanskabte engle; hvis der for eksempel var lidt abe i mig; måske lidt chimpanse og et strejf af ged.

Vi nåede ikke til enighed, men jeg kan lide hende alligevel, selv om vi sjældent er enige i ting, der ret beset er ubetydeligheder. Hvad er alverdens filosofi og videnskab og forklaringer målt mod et godt ægteskab og det faktum, at jeg er gift med den rigtige?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere