Gå videre til hovedindholdet

En etisk holdning til mennesker i nød

Idet jeg trækker på arven fra Mosebøgerne (3. Mosebog, 19, 18; næstekærlighedsbudet, 'du skal elske din næste som dig selv', som Jesus, Paulus og apostlen Jakob senere citerer) og Den gyldne regel ('gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig') vil jeg sige, at en etisk forsvarlig holdning til mennesker i nød er at behandle nødstedte som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i samme situation.

Det vil sige: Hvordan ville vi selv ønske at blive behandlet, hvis vi var flygtninge, hvis vi var romaer, hvis vi var narkomaner, hvis vi var syge osv?

Ville vi så ønske at andre skulle gøre livet utåleligt for os, ville vi som flygtninge ønske at blive stuvet sammen i lejre, frysende og sultende eller udsat for hede og tørst, ville vi ønske at blive afvist og risikere at drukne i Middelhavet, ville vi ønske at blive chikaneret og forfulgt på grund af vores hudfarve eller fordi vi taler et andet sprog eller har en anden religion osv?

Vi kan forstærke tanken ved at sige, at enhver lidelse og nød kunne være vores egen. Den ydmyge vil let erkende dette, mens kun den tåbeligt selvsikre og arrogante vil benægte det.

Med hensyn til flygtninge så er der ingen der siger at et enkelt land alene skal løfte denne opgave, men for de lande som samlet blok der nyder fred kan det med ret siges at være en etisk forpligtelse.

Note: Den gyldne regel findes i en række kulturer og religiøse og filosofiske traditioner og i forskellige varianter; fx i Jesu bjergprædiken (Matt. 7, 12, Luk. 6, 31), i Islam (hadith; Kitab al-Kafi vol 2, p. 146), hos Kong-tse, i jødedommen (Hillel), i Brahmanisme (Mahabharata, 5: 1517), i buddhismen (Samyutta Nikaya v. 353, Udanavarga 5: 18), i hinduismen (Mencius Vii. A. 4), i taoismen (Tai Shang Kan Ying Pien), Yoruba, Zarathustrianismen (Dadistan-i-dinik, 94:5, Shayast-na-Shayast, 13:29), hos Platon, Sokrates og Seneca og flere andre (kilde: religioustolerance.org). Undertiden formuleres det grundlæggende etiske princip i en negativ formulering (også i forskellige varianter), 'sølvreglen'; 'gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker andre skal gøre mod dig' (kilde: Wikipedia)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…