Vandrer mod Lysets forankring i gængs kultur og religion

I nogle år har jeg spurgt mig selv: Hvordan er Vandrer mod Lyset forankret i gængs kultur og religion, hvis den er det? Hvad er forbindelsen? Eller er den så anderledes, at den på en måde er en helt ny begyndelse?

Måske er det rigtigt at sige, at den er forankret i almindelig kendt kultur og religion i tilgivelsestanken. Den kristne Gud kan bestemt opfattes som en tilgivende kærlighedens Gud. Dog med det forbehold at kun den der tror, tilgives og frelses.

I Vandrer mod Lyset fjernes dette forbehold, idet det siges, at alle, også Satan (Ardor) tilgives. Dermed føres tilgivelsestanken til sit ekstrem, og Gud bliver ved det fjernede forbehold større end den kristne Gud.

I kristendommen hævdes det, at mennesket på grund af syndefaldet er eksistentielt skyldigt. I Vandrer mod Lyset siges det derimod, at mennesket er eksistentielt uskyldigt, og vi bedes om at tilgive Satan (Ardor), som er vendt tilbage til Lyset og Gud.

Dermed gøres altså for det første Gud større end vi hidtil har troet, for det andet frikendes vi eksistentielt; vi er ikke af natur syndere, men eksistentielt uskyldige børn af Gud, der elsker og tilgiver alle.

Så ligesom Kristus brød med de gængse jødiske opfattelser af Messias som en politisk befrier og pegede mod en større Gud end den dengang kendte, en Gud der ikke kun var jødernes Gud, men alle menneskers Gud, således peger Vandrer mod Lyset mod en større Gud end den kristne.

Og sådan udvides og udvikles billedet af Gud langsomt gennem tiderne, så billedet står stadig renere og mere ophøjet. Og selv om Vandrer mod Lysets Gud er større end den kristne Gud, så er alt ikke dermed sagt.

Vandrer mod Lyset er en begyndelse, ikke en slutning, og den er forankret i kendt religion og kultur ved sit kærligheds- og tilgivelsesbudskab som for eksempel også kendes fra kristendommen.

Billedet af Gud i Vandrer mod Lyset er en Lysets og kærlighedens Almagt. Men meget kan endnu siges om Gud, billedet vil også i fremtiden udvikles og udvides i takt med at vi mennesker udvikles åndeligt.

Intet billede af Gud, intet menneskeligt billede og tanke, kan fuldt ud dække den Almægiges ophøjede og rene Væsen. Kun gennem kærligheden kan vi tilnærmelsesvis forstå Ham. Derfor er det i den retning, kærligheden, vi i fremtiden må søge, hvis vi ønsker bedre og bedre at forstå Ham.