Gå videre til hovedindholdet

Vandrer mod Lysets forankring i gængs kultur og religion

I nogle år har jeg spurgt mig selv: Hvordan er Vandrer mod Lyset forankret i gængs kultur og religion, hvis den er det? Hvad er forbindelsen? Eller er den så anderledes, at den på en måde er en helt ny begyndelse?

Måske er det rigtigt at sige, at den er forankret i almindelig kendt kultur og religion i tilgivelsestanken. Den kristne Gud kan bestemt opfattes som en tilgivende kærlighedens Gud. Dog med det forbehold at kun den der tror, tilgives og frelses.

I Vandrer mod Lyset fjernes dette forbehold, idet det siges, at alle, også Satan (Ardor) tilgives. Dermed føres tilgivelsestanken til sit ekstrem, og Gud bliver ved det fjernede forbehold større end den kristne Gud.

I kristendommen hævdes det, at mennesket på grund af syndefaldet er eksistentielt skyldigt. I Vandrer mod Lyset siges det derimod, at mennesket er eksistentielt uskyldigt, og vi bedes om at tilgive Satan (Ardor), som er vendt tilbage til Lyset og Gud.

Dermed gøres altså for det første Gud større end vi hidtil har troet, for det andet frikendes vi eksistentielt; vi er ikke af natur syndere, men eksistentielt uskyldige børn af Gud, der elsker og tilgiver alle.

Så ligesom Kristus brød med de gængse jødiske opfattelser af Messias som en politisk befrier og pegede mod en større Gud end den dengang kendte, en Gud der ikke kun var jødernes Gud, men alle menneskers Gud, således peger Vandrer mod Lyset mod en større Gud end den kristne.

Og sådan udvides og udvikles billedet af Gud langsomt gennem tiderne, så billedet står stadig renere og mere ophøjet. Og selv om Vandrer mod Lysets Gud er større end den kristne Gud, så er alt ikke dermed sagt.

Vandrer mod Lyset er en begyndelse, ikke en slutning, og den er forankret i kendt religion og kultur ved sit kærligheds- og tilgivelsesbudskab som for eksempel også kendes fra kristendommen.

Billedet af Gud i Vandrer mod Lyset er en Lysets og kærlighedens Almagt. Men meget kan endnu siges om Gud, billedet vil også i fremtiden udvikles og udvides i takt med at vi mennesker udvikles åndeligt.

Intet billede af Gud, intet menneskeligt billede og tanke, kan fuldt ud dække den Almægiges ophøjede og rene Væsen. Kun gennem kærligheden kan vi tilnærmelsesvis forstå Ham. Derfor er det i den retning, kærligheden, vi i fremtiden må søge, hvis vi ønsker bedre og bedre at forstå Ham.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.