Tale til en diktator

Et afrikansk ordsprog siger: "Når elefanterne slås trædes græsset ned".

I vores tid er der mange stridende elefanter og meget græs, der trædes ned.

Derfor vil jeg spørge dig, der har tilranet dig magten og derved gået henover hundreder, tusinder, titusinder eller hundredtusinder eller flere døde, dig der har knust så mange hjerter og sind og liv, som sender så mange på flugt med knuste liv, mennesker som næppe kan finde et ly og en sikkerhed;

Jeg vil spørge dig, hvad enten du sidder i Syrien, Rusland, Kina, Nordkorea, Saudi Arabien, Iran eller andre steder, eller tilhører og leder de alt alt for mange gudsbespottelige terrororganisationer med Gud på læben og djævelen i hjertet, og hvad enten du er diktator af i dag eller i morgen :

Med hvilken ret knuser du så mange liv og hjerter og sind? Hvorfor tror du at det er i din eller dit lands eller din organisations interesser at skabe så megen smerte og lidelse?

Jeg siger dig: Du er ikke din magt værdig, og regnskabets time kommer også til dig. Hvad vil du svare hvis Gud stiller dig disse spørgsmål engang? Vil du henvise til din tro? At du troede, at Gud var en hævnens og voldens Herre? Eller vil du sige at du ikke troede at Han fandtes og du derfor kunne skalte og valte med andres liv og dit eget som det passer dig?

Tåbe! Du vil møde gengældelsen engang; ikke fordi Gud vil straffe dig eller få dig til at lide for lidelsernes skyld; men for at du kan se og føle al den smerte og lidelse du har påført så mange.

Måske kan du undslippe den jordiske retfærdighed; den himmelske undgår ingen.

Måske vil du ikke ænse disse spørgsmål, og jeg er et ubetydeligt menneske, som næppe formår at råbe dig op. Måske vil du strække din hånd ud mod mig og søge at få mig til at tie hvis mine ord alligevel skulle nå dig.

Og dog kommer du engang til at sande mine ord og bittert fortryde din ondskab.

Du har min medlidenhed, arme tåbe!