Gå videre til hovedindholdet

blitz

...og jeg sidder i bussen på vej til byen og ved en af de forskydninger og sammenskred af planer som indvarsler bevidsthedens opløsning eller vanvid tænker jeg ved synet af en reklame for kold college der hænger i ruden om der ikke er noget man kan klikke på og jeg forventer halvt at billedet skal skifte og vise en anden slide men billedet skifter ikke det er kun pap...

...og de unge mennesker ser så lykkelige ud på billedet i fuld gang med at blive uddannet og så tænker jeg på din rørende scene i muligheden af en ø hvor daniel1 skruer sig op i et afmægtigt og halvt senilt raseri overfor esther fordi han er gammel og det er det eneste man ikke må være homo bi trans inter regnbue ingen problemer men gammel fy for satan...

...og esther der træder ned fra sin piedestal og viser sin sårbarhed en alvorlig nyresygdom og da begynder du at elske hende for alvor og din kærlighed er samtidig et dødeligt sår og en sygdom til døden for kærligheden er en krig hvor den stærke knækker den svage og dræber uden ondskab og ofte uden at vide det...

...som i de halve sætninger hvor du pludselig viser et ansigt som måske er dit  men straks slår det hen i spøg og klovnerier bittert belært af erfaringen og henvist til at leve i ensomhed og menneskefrygt...

...og de skræmmende senere kloner som for eksempel daniel25 eller marie22 der sidder i ruinerne af manhattan og klinisk betragter dine lidelser og forbereder de fremtidiges komme i den post apokalyptiske verden på teknologisk heroin og digitale tartaros og deres liv og død og nye liv der er lige så smerteløst og ubetydeligt som et host eller et hik eller et piftet cykeldæk...

...og jeg tænker jeg er sgu også gammel men også jeg drømmer ofte om at ligge i en kvindes arme og sutte på hendes ene bryst og tænke på ingenting et barn i en voksen eller aldrende krop og du siger at når evnen til at reproducere sig selv svigter indtræffer selvmordet kort efter...

...og kroppene altid kroppene de kopulerende kæmpende lidende fortvivlede kroppe som man gør fortræd og enhver dybde i samværet og samtalen forudsætter at den anden kan gøre nej har gjort dig ondt og du forgæves prøver at lindre eller forhindre smerten og hvis det lykkes så er det døden...

...og hvor megen menneskelig adfærd der skabes af trang til belønning og angst for smerte ren hjernekemi og jeg er træt og jeg kæmper og jeg længes basalt kun efter ny kusse her på randen af min opløsning og på min gravsten skal der stå her hviler en kussetyv her er klovnen og den dybe fortvivlelse og alt er som det plejer...dixi

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d