blitz

...og jeg sidder i bussen på vej til byen og ved en af de forskydninger og sammenskred af planer som indvarsler bevidsthedens opløsning eller vanvid tænker jeg ved synet af en reklame for kold college der hænger i ruden om der ikke er noget man kan klikke på og jeg forventer halvt at billedet skal skifte og vise en anden slide men billedet skifter ikke det er kun pap...

...og de unge mennesker ser så lykkelige ud på billedet i fuld gang med at blive uddannet og så tænker jeg på din rørende scene i muligheden af en ø hvor daniel1 skruer sig op i et afmægtigt og halvt senilt raseri overfor esther fordi han er gammel og det er det eneste man ikke må være homo bi trans inter regnbue ingen problemer men gammel fy for satan...

...og esther der træder ned fra sin piedestal og viser sin sårbarhed en alvorlig nyresygdom og da begynder du at elske hende for alvor og din kærlighed er samtidig et dødeligt sår og en sygdom til døden for kærligheden er en krig hvor den stærke knækker den svage og dræber uden ondskab og ofte uden at vide det...

...som i de halve sætninger hvor du pludselig viser et ansigt som måske er dit  men straks slår det hen i spøg og klovnerier bittert belært af erfaringen og henvist til at leve i ensomhed og menneskefrygt...

...og de skræmmende senere kloner som for eksempel daniel25 eller marie22 der sidder i ruinerne af manhattan og klinisk betragter dine lidelser og forbereder de fremtidiges komme i den post apokalyptiske verden på teknologisk heroin og digitale tartaros og deres liv og død og nye liv der er lige så smerteløst og ubetydeligt som et host eller et hik eller et piftet cykeldæk...

...og jeg tænker jeg er sgu også gammel men også jeg drømmer ofte om at ligge i en kvindes arme og sutte på hendes ene bryst og tænke på ingenting et barn i en voksen eller aldrende krop og du siger at når evnen til at reproducere sig selv svigter indtræffer selvmordet kort efter...

...og kroppene altid kroppene de kopulerende kæmpende lidende fortvivlede kroppe som man gør fortræd og enhver dybde i samværet og samtalen forudsætter at den anden kan gøre nej har gjort dig ondt og du forgæves prøver at lindre eller forhindre smerten og hvis det lykkes så er det døden...

...og hvor megen menneskelig adfærd der skabes af trang til belønning og angst for smerte ren hjernekemi og jeg er træt og jeg kæmper og jeg længes basalt kun efter ny kusse her på randen af min opløsning og på min gravsten skal der stå her hviler en kussetyv her er klovnen og den dybe fortvivlelse og alt er som det plejer...dixi