Tro og viden står historisk i et skævt forhold til hinanden på den måde, at man traditionelt opfatter de to som naturlige eller principielle modsætninger. Hvad vi tror, det tror vi og kan ikke vide, og hvad vi ved, det ved vi, og så er tro unødvendig eller overflødig.
Men det behøver ikke være sådan. Fejlen består i at man betragter fx bibelen eller koranen eller for den sags skyld "Vandrer mod Lyset!" som den endegyldige sandhed - den hele og fulde sandhed. Tror man sig i besiddelse af den fulde og hele sandhed - hvorfor så søge videre? Sandheden er jo givet. Og så stagnerer kulturen.
Forholdet er imidlertid det, at den hele og fulde sandhed, al sandhed, ikke kan åbenbares eller fremtænkes for eller af mennesker. Ikke her og ikke i evigheden. At tro at man ejer al sandhed er at tro at man er lig Gud i alvidenhed. Hvilket naturligvis er umuligt.
Derfor vil der altid være mulighed og behov for at søge videre. Vi kan bestandig øge vores viden - men al viden får vi aldrig.
Med hensyn til bibelen og koranen er det blevet hævdet, at disse værker indeholder al sandhed. I denne henseende kan de betragtes som en erkendelsesmæssig eller trosmæssig afslutning. Hvad angår "Vandrer mod Lyset!" er forholdet et andet, idet dette værk tydeligt siger, netop, at den hele sandhed kun kendes af Gud, og at der bestandig kan gives mere til den menneskelige erkendelse (såvel som på alle tilværelsens andre områder.)
"Vandrer mod Lyset!" er således ikke en erkendelsesmæssig eller religiøs afslutning - men derimod en (ny) begyndelse.
Men det behøver ikke være sådan. Fejlen består i at man betragter fx bibelen eller koranen eller for den sags skyld "Vandrer mod Lyset!" som den endegyldige sandhed - den hele og fulde sandhed. Tror man sig i besiddelse af den fulde og hele sandhed - hvorfor så søge videre? Sandheden er jo givet. Og så stagnerer kulturen.
Forholdet er imidlertid det, at den hele og fulde sandhed, al sandhed, ikke kan åbenbares eller fremtænkes for eller af mennesker. Ikke her og ikke i evigheden. At tro at man ejer al sandhed er at tro at man er lig Gud i alvidenhed. Hvilket naturligvis er umuligt.
Derfor vil der altid være mulighed og behov for at søge videre. Vi kan bestandig øge vores viden - men al viden får vi aldrig.
Med hensyn til bibelen og koranen er det blevet hævdet, at disse værker indeholder al sandhed. I denne henseende kan de betragtes som en erkendelsesmæssig eller trosmæssig afslutning. Hvad angår "Vandrer mod Lyset!" er forholdet et andet, idet dette værk tydeligt siger, netop, at den hele sandhed kun kendes af Gud, og at der bestandig kan gives mere til den menneskelige erkendelse (såvel som på alle tilværelsens andre områder.)
"Vandrer mod Lyset!" er således ikke en erkendelsesmæssig eller religiøs afslutning - men derimod en (ny) begyndelse.
Kommentarer
Send en kommentar