Gå videre til hovedindholdet

Kundalini

Kundalini er en mørkekraft hvis oprindelse må søges i Ardor og de Ældstes skabelse af det dødelige menneskelegeme (For skabelsen af menneskelegemet; se "Vandrer mod Lyset!").

Der findes en del teorier om denne kraft - men alle mere eller mindre fejlagtige. Efter hvad jeg ved, er den danske forfatter Peter Kjærulff den første som er inde på kundaliniens natur som en mørkekraft - men også han misforstår den, og opbygger et helt univers - en fantasiverden - med chakras, "ringe" osv - kort sagt så gør han os ikke meget klogere på dette fænomen.

Kundalini kan have en del meget plagsomme symptomer; brændende fornemmelser langs rygsøjlen, sortnen for øjnene, angst osv. Da kundalini er et astralt mørkefænomen, følger overvindelsen af den de love, jeg tidligere har forsøgt at beskrive for eliminering af astralt mørke.

Kundalini har som sagt sine historiske rødder i skabelsen af menneskelegemet, primært i Ardors forsøg på som Gud at skabe liv, og derfor findes fænomenet kun i den jordiske men ikke i den oversanselige verden - den er knyttet til de jordiske, dødelige legemer.

Den mest udbredte teori om kundalini er, at den er en art guddommelig kraft eller energi - man misforstår den (bevidst eller ubevidst) og føler sig ved rejsning af kraften gennem det astrale legeme måske ét med Gud, universet eller andre ting - alle disse tanker og følelser af storhed er dog illusioner og misforståelser - kundalini er mørke, af det onde.

Det kundalinikraften forsøger - udover de nævnte lidelser den kan fremkalde - er at udslette ånden. Men dertil rækker dens magt ikke og mht udslettelse er dens effekt lig nul.

Som det fremgår af Vandrer mod Lyset står den mulighed altid åben for ånden eller personligheden at fravælge livet, at lade Gud udslette sin ånd for evigt.

Men denne mulighed har man først når man har nået en vis grad af modenhed og ved hvad man fravælger: Den evige salighed i Guds Rige, Paradis. Og endnu har ingen valgt dette.

Mødet med en kraft, kundalini, der søger at udslette ånden gennem mørket - uden altså at have nogen som helst magt til det - giver os det måske dybeste perspektiv på livet:

Fordi det evige liv måske kun bærer på baggrund af muligheden for evig død; både gennem muligheden for at lade Gud tage sin ånd tilbage i en af lyset kontrolleret proces; og ved mødet med - og overvindelse af - en kraft i mørket der forsøger det samme.

Alt i alt er dette et blandt mange eksempler på hvordan lyset bruger mørket - selv det stærkeste mørke - i sin tjeneste ved at give os et dybt perspektiv på livet som vi ikke ville kunne få på anden måde:

Det dybe perspektiv der i sidste ende bærer det evige liv.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…