Gå videre til hovedindholdet

Kundalini

Kundalini er en mørkekraft hvis oprindelse må søges i Ardor og de Ældstes skabelse af det dødelige menneskelegeme (For skabelsen af menneskelegemet; se "Vandrer mod Lyset!").

Der findes en del teorier om denne kraft - men alle mere eller mindre fejlagtige. Efter hvad jeg ved, er den danske forfatter Peter Kjærulff den første som er inde på kundaliniens natur som en mørkekraft - men også han misforstår den, og opbygger et helt univers - en fantasiverden - med chakras, "ringe" osv - kort sagt så gør han os ikke meget klogere på dette fænomen.

Kundalini kan have en del meget plagsomme symptomer; brændende fornemmelser langs rygsøjlen, sortnen for øjnene, angst osv. Da kundalini er et astralt mørkefænomen, følger overvindelsen af den de love, jeg tidligere har forsøgt at beskrive for eliminering af astralt mørke.

Kundalini har som sagt sine historiske rødder i skabelsen af menneskelegemet, primært i Ardors forsøg på som Gud at skabe liv, og derfor findes fænomenet kun i den jordiske men ikke i den oversanselige verden - den er knyttet til de jordiske, dødelige legemer.

Den mest udbredte teori om kundalini er, at den er en art guddommelig kraft eller energi - man misforstår den (bevidst eller ubevidst) og føler sig ved rejsning af kraften gennem det astrale legeme måske ét med Gud, universet eller andre ting - alle disse tanker og følelser af storhed er dog illusioner og misforståelser - kundalini er mørke, af det onde.

Det kundalinikraften forsøger - udover de nævnte lidelser den kan fremkalde - er at udslette ånden. Men dertil rækker dens magt ikke og mht udslettelse er dens effekt lig nul.

Som det fremgår af Vandrer mod Lyset står den mulighed altid åben for ånden eller personligheden at fravælge livet, at lade Gud udslette sin ånd for evigt.

Men denne mulighed har man først når man har nået en vis grad af modenhed og ved hvad man fravælger: Den evige salighed i Guds Rige, Paradis. Og endnu har ingen valgt dette.

Mødet med en kraft, kundalini, der søger at udslette ånden gennem mørket - uden altså at have nogen som helst magt til det - giver os det måske dybeste perspektiv på livet:

Fordi det evige liv måske kun bærer på baggrund af muligheden for evig død; både gennem muligheden for at lade Gud tage sin ånd tilbage i en af lyset kontrolleret proces; og ved mødet med - og overvindelse af - en kraft i mørket der forsøger det samme.

Alt i alt er dette et blandt mange eksempler på hvordan lyset bruger mørket - selv det stærkeste mørke - i sin tjeneste ved at give os et dybt perspektiv på livet som vi ikke ville kunne få på anden måde:

Det dybe perspektiv der i sidste ende bærer det evige liv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst