Gå videre til hovedindholdet

Genvejen 2

Genvejen, tilgivelsen af Ardor (Satan), er som tidligere sagt ikke et påbud fra Guds side. Den er et tilbud i fald den enkelte formår at overvinde sin eventuelle vrede eller had mod Ardor, fatte medlidenhed med ham, og derefter tilgive ham. Fordelen ved at følge denne vej er en kortere og mindre lidelsesfuld vandring mod lyset og Gud.

Imidlertid - de mennesker der ikke nu formår at tilgive skal visselig ikke vandre alene. Således siger Kristus i sin tale i "Vandrer mod Lyset!": "Ja, følger mig alle! Thi jeg har lovet at føre og lede eder til vor Faders Hjem! Men hører mine Ord, thi jeg siger eder: ville I lade Vrede, Had, Tvivl og Frygt herske over eder, ville I vedblive at vandre i Synd og i Mørke, da skulle I dog ingenlunde vandre alene; thi jeg følger eder!

Snuble I over Vejens mange Stene, da skal jeg støtte eder, at I ikke skulle styrte; glider eders Fod paa Afgrundens bratte Skrænter, da skal min Haand fastholde eder, da skal jeg føre eder tilbage til de banede Veje og Stier; ja, fare I vild i Mørkets bundløse Sumpe, da skal jeg drage eder op, da skal jeg rense eder fra alt Smuds, al Urenhed."

Jeg er overbevist om, at alle de Yngste, menneskenes åndelige ledere, tilslutter sig Kristi kærlige ord. Det vil sige, at de, der ikke formår at tilgive nu, måske vil formå det senere - i nye jordeliv. Og undervejs på vandringen vil alle kunne nyde godt af Guds, Kristi og de Yngstes rige kærlighed til alle mennesker - hvad enten man tager imod eller afviser den hjælp, der her tilbydes.

Genvejen er et tilbud - ikke et påbud

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere