Gå videre til hovedindholdet

Den religiøse eksklusivitet

I den udstrækning den vestlige kultur bygger på kristendommen, må man sige, at den bygger på en vrangforestilling. Og denne vrangforestilling er ikke uskyldig eller ligegyldig al den stund, at den stadig lever og skaber konflikter.

Kristendommen og med den de gængse verdensreligioner måske fraregnet buddhismen (i den udstrækning buddhismen er en religion) er konfliktskabende, fordi de deler menneskeheden op i "dem og os" - de frelste og de fortabte. Det er en krig i vores hoveder, krigen starter her, og den religiøse eksklusivitet, dem-og-os logikken sender vedvarende chokbølger ned gennem den menneskelige verden, og skaber social, etnisk og international eksklusion og decideret krig.

Den religiøse eksklusivitet, at nogle skulle være særligt begunstigede hos Gud frem for andre, er den måske mest ødelæggende religiøse og kulturelle vrangforestilling verden har fostret. Den har til alle tider legitimeret overgreb, vold, drab, eksklusion og krig mod "de vantro".

Den enkle sandhed som verdens (religiøse) ledere ikke lider så godt er, at alle uanset tro eller mangel på tro er lige for Gud. Magthavere til alle tider, især de gejstlige, har brugt den religiøse eksklusivitet, har misbrugt denne del-og-hersk logik til at fremme egen magt og har gjort det for egen vindings skyld.

Efter min vurdering begynder den religiøse eksklusivitet i dens kerne og oprindelse med Satan og menneskers eksklusion af ham fra det guddommelige fællesskab. I "Vandrer mod Lyset!" lærer vi imidlertid, at ingen, heller ikke Satan eller Ardor er uden for dette fællesskab. Dens første oprindelse må dog nok søges i de Ældstes (se "Vandrer mod Lyset!") hovmodige tanker og forestillinger, at de skulle være de af Gud særligt udvalgte; de tanker og forestillinger som de kvindelige Ældste var de første til at tænke og udbrede til deres mandlige dualer ved deres fald.

Senere har så mennesker vendt denne vrangforestilling yderligere en gang på hovedet ved at ekskludere de faldne fra fællesskabet.

For at kunne skabe en mere fredelig verden, for at lægge kimen til verdensfreden, den ægte og holdbare fred, er vi nødt til at gøre op med den religiøse eksklusivitet og erkende, at vi alle er lige, og at vi alle er lige for Gud. Vi må erkende den sandhed, at vi alle er brødre og søstre og altid har været det.

I stedet for den religiøse eksklusivitet må vi erkende det universelle ligeværd. I stedet for at ekskludere hinanden fra de menneskelige fællesskaber, også de religiøse, må vi inkludere hinanden i de fællesskaber, der bærer verden. Kun på den måde kan vi lægge fortidens og nutidens mange stridigheder, krige, vold og overgreb endeligt bag os.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst