Carsten Ploug Olsen

Jeg har eksperimenteret lidt med videomediet. Se resultatet her

Ifølge  Vandrer mod Lyset!  findes der i Verdensaltet fire grundbestanddele: Tanke, vilje, lys og mørke. Kun Gud kender disse fire fænomener til bunds og fuldt ud. For alle os andre er studiet af grundbestanddelene, urkræfterne et evigt studie. Ved selve studiet af urkræfterne benytter vi vor tanke og vilje, og for at komme til virkelig erkendelse, er vi nødt til at lade os inspirere af lyset, ikke mørket. Ved vor vilje kan vi beslutte at begynde dette studie. Tanken søger at udgrunde verdens hemmeligheder, viljen kan give tanken retning og mod til studiet. Og således kan man sige, at Verdensaltet spejler sig selv. Tanken, viljen og lyset betragter sig selv i Guds børns udforskning af Verdensaltet. Det forekommer mig at være meget smukt - et meningsfuldt studie.

I disse dage er der alvorlig fare for at den æteroptegnelse (en forklaring på hvad æteroptegnelser er for noget findes i Vandrer mod Lyset! ), som terrorangrebet på USA d. 11. september 2001 må have været, udvikler sig yderligere og meget alvorligt. Nordkorea har sagt, at de vil affyre en raket, angiveligt til fredelige formål, men Japan har med amerikansk støtte opstillet et raketforsvar der kan skyde den nordkoreanske raket ned. Sker dette, truer Nordkorea med krig. USA har også advaret Nordkorea mod "provokationer". Nordkorea er som bekendt en atommagt, og en krig kan derfor få uoverskuelige konsekvenser. Samtidig peger pilen også stadig tungere mod Iran. Vesten anklager det iranske regime for planer om at udvikle atomvåben. Et amerikansk eller israelsk angreb på Iran kan også få uoverskuelige konsekvenser. I øjeblikket kører der i medierne en sag fra Bahrain, hvor en dansk statsborger med bahrainske rødder sultestrejker og måske er ved at dø. Den vestlige reaktion...

Der er så vidt jeg kan se meget der tyder på, at det der tales om i "Spørgsmål og Svar II" no 72 angående de inkarnerede Yngstes kapacitet nu er blevet sådan, at de Yngste kun inkarnerer med en intelligens, der ligger i niveau med eller lidt over den fremskredne menneskeånds. Det er jo klart, at de danske teologer og kirkemænd omkring det tidspunkt der tales om i no 72 ikke tog en positiv stilling til "Vandrer mod Lyset!" og tilhørende skrifter. Fra den kant hørte vi intet. Samtidig er "Vandrer mod Lyset!" siden blevet sendt i de relevante oversættelser til andre landes kirkelige myndigheder - dog uden positivt resultat. Kirkesporet synes udtømt. Derfor må det mest sandsynlige være, at den udviklingslinje, som blev afbrudt med de Ældstes egenmægtige inkarnationer for ca 14 000 år siden, nu fortsættes. Det betyder måske, at vi mennesker kommer til at vandre en lidt længere vej end det strengt taget var nødvendigt. Geniernes tid er måske forbi. Jeg ...

Lige siden "Vandrer mod Lyset!" udkom første gang i 1920 har værket i den brede offentlighed været omgærdet af en mur af tavshed. Allerede Johanne og Michael Agerskov, modtageren og udgiveren af værket, talte om denne tilsyneladende uigennemtrængelige mur. Der er nok ingen tvivl om, at denne mur er skabt af den Ældstes forbandelser. Men i takt med at flere og flere bliver stillet overfor tilgivelsesspørgsmålet gennem værket, den mulige tilgivelse af den Ældste, Ardor (Satan), og efterhånden som flere og flere formår at fatte medlidenhed med ham og tilgive ham, vil denne mur langsomt erodere, og lyset vil til sidst, som en parallel til Berlinmurens fald, bryde igennem. Da der ikke er nogen central organisation bag værket, er det svært at vide, hvor langt vi er i dén proces. Men lyset arbejder stille og roligt hen mod målet; engang vil også denne mur falde, og mennesker kan vågne op efter millioner af års lidelse, mørke og uvidenhed.

Den krise som lektor i politisk økonomi ved RUC, Peter Nielsen , formulerer i Dagbladet Information d. 15. marts 2012 for socialdemokratismen kan med nogen ret siges at være en værdikrise. Jeg hæfter mig især ved slutningen: "Vi står i en umulig situation, hvor vi er kastet ind i et nyt århundrede med en følelse af, at der hverken er en vej frem eller tilbage. På få år har vi udtømt århundreders politiske og kulturelle ressourcer, samtidig med at den samfundsmæssige krisetilstand er blevet dybere. " På en måde er det en krise i hele den vestlige verdens, ja den globale verdens, samlede værdigrundlag og den er kommet på et tidspunkt, hvor vi måske er ved at støde mod de miljømæssige, menneskelige og sociale grænser for den vækst, der bærer det herskende nyliberale samfundssyn. Mennesker synes rådvilde over denne omfattende krise, en økonomisk, menneskelig, social, miljømæssig og global krise. Det kan se ud som om, at Peter Nielsen har ret: Langsomt er vores værdier, selv...

I den udstrækning den vestlige kultur bygger på kristendommen, må man sige, at den bygger på en vrangforestilling. Og denne vrangforestilling er ikke uskyldig eller ligegyldig al den stund, at den stadig lever og skaber konflikter. Kristendommen og med den de gængse verdensreligioner måske fraregnet buddhismen (i den udstrækning buddhismen er en religion) er konfliktskabende, fordi de deler menneskeheden op i "dem og os" - de frelste og de fortabte. Det er en krig i vores hoveder, krigen starter her, og den religiøse eksklusivitet, dem-og-os logikken sender vedvarende chokbølger ned gennem den menneskelige verden, og skaber social, etnisk og international eksklusion og decideret krig. Den religiøse eksklusivitet, at nogle skulle være særligt begunstigede hos Gud frem for andre, er den måske mest ødelæggende religiøse og kulturelle vrangforestilling verden har fostret. Den har til alle tider legitimeret overgreb, vold, drab, eksklusion og krig mod "de vantro". ...