Gå videre til hovedindholdet

11. september 2001 og "ondskabens akse" - en aktuel æteroptegnelse?

I disse dage er der alvorlig fare for at den æteroptegnelse (en forklaring på hvad æteroptegnelser er for noget findes i Vandrer mod Lyset!), som terrorangrebet på USA d. 11. september 2001 må have været, udvikler sig yderligere og meget alvorligt.

Nordkorea har sagt, at de vil affyre en raket, angiveligt til fredelige formål, men Japan har med amerikansk støtte opstillet et raketforsvar der kan skyde den nordkoreanske raket ned. Sker dette, truer Nordkorea med krig. USA har også advaret Nordkorea mod "provokationer".

Nordkorea er som bekendt en atommagt, og en krig kan derfor få uoverskuelige konsekvenser.

Samtidig peger pilen også stadig tungere mod Iran. Vesten anklager det iranske regime for planer om at udvikle atomvåben. Et amerikansk eller israelsk angreb på Iran kan også få uoverskuelige konsekvenser.

I øjeblikket kører der i medierne en sag fra Bahrain, hvor en dansk statsborger med bahrainske rødder sultestrejker og måske er ved at dø. Den vestlige reaktion har været afdæmpet, hvilket kan skyldes, at det bahrainske regime er sunnimuslimsk - et styre, der voldeligt undertrykker den shiamuslimske opposition. Vinder det shia-dominerende oprør i landet, er det en potentiel allieret med det shiamuslimske Iran, der som bekendt har regionale stormagtsdrømme. Derfor måske den afdæmpede vestlige reaktion og valne støtte til oprøret i Bahrain.

Nordkorea og Iran (og Irak) blev af daværende præsident, George W. Bush, ved sin State Of The Union tale d. 29. januar 2002 specifikt udråbt til at være en del af en "ondskabens akse" - det hele virker som et langt mønster - en æteroptegnelse - der nu på to fronter - den nordkoreanske og den iranske - truer verden med atomkrig.

Ført et niveau yderligere op - for at forsøge at måle denne æteroptegnelses katastrofale potentiale - er det ikke godt at vide, hvordan de helt store spillere - USA, Rusland og Kina - vil stille sig i en eventuel atomar konflikt. Vil Kina forsvare Nordkorea? Vil Rusland stille sig på Irans side i en eventuel atomkrig?

Muligvis er den æteroptegnelse, der må have startet ved terrorangrebet d. 11. september 2001, så potentielt ødelæggende, at verden kan blive kastet ud i en omfattende atomkrig mellem USA og deres allierede (hvoraf flere som bekendt også er atommagter) og Rusland, Kina og Nordkorea. Dette er skrækscenariet.

Derfor kan man kun indtrængende opfordre verdens ledere til i disse dage at undlade at gøre noget overilet, til IKKE at gribe til våben i de konflikter der længe har truet med at eskalere. STOP inden det er for sent...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst