Sandhed

I Vandrer mod Lyset gives implicit nogle meget værdifulde redskaber til sandhedens erkendelse:

I fortalen bedes vi mennesker nøje gennemtænke alle tanker i værket, og derefter forelægge spørgsmålet om værkets eventuelle sandhed for vores samvittighed.

Denne metode kan videre bruges for ethvert værk, fx også for Descartes' eller Kants erkendelsesteorier, eller generelt for ethvert værk eller udsagn, der beskæftiger sig med eller hævder at være sandhed, herunder alle filosofiske, religiøse eller videnskabelige værker og teorier.

Hvis det der søges er noget helt nyt og endnu ukendt, kan en anden af de metoder, der gives i Vandrer mod Lyset bruges, nemlig inspirationen. 

Inspirationen eller den intuitive metode består i, at man i tankerne søger at formulere, hvad man ønsker viden om, og derefter lægger spørgsmålet til side og tænker på andre ting, hvorved tanken gøres parat til at modtage den intuitive, inspiratoriske meddelelse.

Hvis det fra oversanselig side skønnes, at det er formålstjenligt og nyttigt, at den ønskede viden gives til det således søgende menneske, vil svaret på spørgsmålet og den ønskede viden indgives den søgende af skytsånden eller Gud, og svaret vil gives på en sådan måde, at han eller hun ikke er i tvivl om svarets rigtighed, ofte i form af en øjeblikkelig klarhed og vished, det nogle kalder en aha-oplevelse.

Der er altså disse to metoder, som kan bruges ved vurdering af noget allerede givet, samvittighedens prøve, og ved formuleringen og eftersøgningen af noget helt nyt og endnu ukendt, inspirationen eller den intuitive metode.

Og dermed gives i værket en samlet erkendelsesteori eller -metode, der i ydeevne langt overgår, hvad vi mennesker selv kan præstere.

Ethvert menneske kender nok til disse oplevelser, hvor man søger at vurdere sandheden af noget, man får forelagt, kender til det at mærke efter, hvilket kan være en ubevidst brug af samvittighedens prøve.

Og historien er fuld af eksempler på kunstnere, videnskabsmænd og religiøse personligheder, som oplever kun at være medier for et værk, et åndsprodukt, der gives dem udefra, hvilket kan være en ubevidst brug af inspirationen og den intuitive metode. Her vil jeg blot nævne et par stykker:

Komponisten Gustav Mahler skal have sagt, at hans 8. Symfoni, Symphonie der Tausend, med et stod ham klart, og forfatteren Fjodor M. Dostojevskij udtalte, at det var som om, at de bedste passager i hans værker blev ham givet udefra ved inspiration.

Med disse eksempler og mange andre på udødelige værker og tanker, der passerer gennem kunstnere, videnskabsfolk og religiøse personligheder, kan enhver danne sig en mening om inspirationens og den intuitive metodes ydeevne og potentiale, og enhver kan fx efterprøve dette indlægs sandhed ved samvittighedens prøve.

Note:

Den her omtalte inspiratoriske erkendelsesform er omtalt flere steder i de tre gyldne frugter (en betegnelse for Hilsen til Danmark, Vandrer mod Lyset (med de to supplementer) og Forsoningslæren og genvejen) for eksempel i hovedværket s. 235-36 og i Spørgsmål og Svar I, no 3 og 4. Ved at sammenholde disse skriftsteder med efterskriften til Vandrer mod Lyset, hvor der redegøres for, hvordan dette værk er blevet til, ses forskellen mellem den intensive inspiration, der lå til grund for værket, og den mindre intensive, almindelige inspiration jeg taler om i dette indlæg. Den almindelige inspiration og intuitive erkendelsesform er blandt andet kendetegnet ved, at åndsarbejderen træder frem i eget navn, da afsenderen som oftest ikke kendes.