Gå videre til hovedindholdet

Lyset der breder sig - og mørket der viger

Hvis vi samlæser Vandrer mod Lysets redegørelse for hvordan lyset langsomt begyndte at brede sig fra renaissancen og fremad med en kulturhistorisk oversigt (jeg benytter mig selv primært af Will Durants Verdens kulturhistorie), kan vi hævde denne tanke:

Lyset begyndte at brede sig - og mørket at vige - i kraft af modige mænd og kvinder der vovede offentligt at kritisere det bestående både indenfor religion og politik og videnskab, både indenfor det gejstlige og det verdslige område, og det afgørende var ikke så meget indholdet af fx religionen eller den politiske magts beføjelser og den bestående styreform, som det var krav om frihed til at tænke, tro, tale og ytre sig som man ville.

Dette har sin grund i følgende enkle tanke:

Al tvang virker til skade for den frie ånd og er af det onde, hvorimod frihed gavner ånden og virker til lysets udbredelse og vækst.

Et menneske kan således være kristen eller muslim eller liberalist eller socialist eller naturvidenskabsmand eller andet, og samtidig medvirke til lysets udbredelse, så længe man har sin frihed til at være det ene eller det andet. Kun den overbevisning eller tro man frit tilslutter sig, har blivende værdi for ånden og medvirker til lysets udbredelse.

Derfor er det afgørende hvis vi også fremover skal se lyset udbrede sig i verden og mørket vige yderligere, at vi sikrer eller bevarer trosfrihed, tankefrihed, ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og alle de klassiske frihedsrettigheder, som heldigvis har vundet hævd i mange samfund i dag.

Hvis man fx er kristen eller muslim fordi samfundet kræver det, går man mørkets, det ondes veje; hvis man derimod er det samme ud fra ens frie vilje og i overensstemmelse med sin samvittighed, så arbejder man med på lysets udbredelse i verden.

Da frihedsrettigheder primært i dag er overladt til den politiske klasse er dette en opgave der påhviler vores politikere at sikre eller - i samfund hvor frihedsrettighederne endnu ikke er en realitet - at skabe.

Vi må kræve disse frihedsrettigheder sikret for alle - rettigheder der forholder sig neutralt til det man ønsker at tro, tænke, skrive og tale; der altså ikke dikterer hvad den enkelte skal tro osv.

Dette må vi kræve på tværs af nationer og samfund - idet vi hævder at enhver tvang virker til skade for den frie ånd og bevirker mørkets, det ondes, fremgang og er illegitim, hvorimod frihed virker fremmende og styrkende på ånden og det gode i verden og i sidste ende også på samfundet og dets vækst og udvikling.

Enhver politisk, religiøs eller videnskabelig tvang, undertrykkelse og dogmatisme er illegitim idet det virker til gavn for det onde, og kan ikke forsvares fx ved at henvise til et lands indre anliggender eller sikkerhed. Et politisk styre der benytter sig af vold og undertrykkelse er illegitimt, idet det forbryder sig både mod menneskers ånd og krop og integritet og værdighed, forbryder sig mod dem man hersker over og bør gavne og ikke skade.

Derfor må vi kræve - med forbillede i de store personligheder der i fortiden stillede sig op mod datidens ofte brutale magthavere - ret til at tro, tænke, ytre os, skrive, tale osv frit og ret til frit og uden sanktioner at kritisere gejstlige og verdslige magthavere og deres systemer (fx en given religion eller ideologi) ud fra det enhver oprigtigt og i overensstemmelse med sin samvittighed mener er ret og sandhed.

Hvis vi kan sikre disse uvurderlige frihedsrettigheder og frihedsidealer for alle - kan vi også nu og fremover se lyset, det gode, brede sig i verden, og mennesker kan få stadig bedre og lysere vilkår at leve under - til gavn for os og for alle.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…