Gå videre til hovedindholdet

Gud

Da jeg var ung var jeg ikke troende, men på et tidspunkt oplevede jeg at Gud åbenbarede sig for mig i en drøm, og denne oplevelse blev starten på en søgen efter Ham, den Ene.

Det første jeg gjorde var at læse i bibelen. Men ret hurtigt oplevede jeg, at dette skrift slet ikke kunne tilfredsstille mit behov, min længsel efter den Gud, der havde åbenbaret sig for mig. Jeg oplevede bibelen som et selvmodsigende skrift der mange steder forekom mig ufrivilligt komisk og absurd.

Og ret hurtigt faldt jeg så over "Vandrer mod Lyset!" og det blev og er mit religiøse ståsted. Jeg har i lange perioder været hjemsøgt af tvivl og sjæleangst - for hvad nu hvis bibelen (eller koranen) alligevel var sand og jeg gik fortabt fordi jeg ikke troede og ikke kunne tro på Kristus, men tværtimod troede på et skrift (VmL), der så klart gik imod kristendommen?

Jeg har haft en del religiøse oplevelser - åbenbaringer af Gud - og de gange hvor jeg er sikker på, at det var Ham, der åbenbarede sig (jeg har også haft en del oplevelser som jeg opfatter som falske - måske symptomer på min sindslidelse) - Ham hvis nærhed jeg følte og fornemmede - har Han altid været denne varme, nære og trygge Gud og Fader.

Jeg er ikke i tvivl om at Gud findes, og at det er rigtigt hvad jeg har skrevet en del om; at Han er lysets og kærlighedens Almagt - men det der virkelig betyder noget for mig er denne uendelige, varme og trygge kærlighed jeg føler strømme mig i møde fra Ham.

Jeg kender tilstrækkeligt til filosofi til at vide, at Guds eksistens næppe lader sig bevise fra menneskelig side, ved menneskelig tanke som kan gælde for objektiv, ubetvivlelig viden. Men Gud kan åbenbare sig for én, og det tror jeg altid Han vil gøre for den, der virkelig og ærligt søger Ham.

Vi mennesker har en del beretninger, teorier og forskellige opfattelser af Gud. Mange skrifter hævder at være hellige og den fulde og hele sandhed om Gud. Men en sådan hel og fuld sandhed findes formentlig ikke; af den enkle grund, at Gud alene ved alt. Kun Gud er ubegrænset - i tanke, viden, kærlighed og magt - vi er begrænsede.

Men vi kan nå til en renere og mere ophøjet og sand opfattelse og billede af vores ånds Fader. Og til at komme til denne dybere forståelse af Gud - uden at den nogensinde bliver fuldstændig - har vi kærligheden. Søg Gud, søg Ham gennem kærlighed.

"Søg, og du skal finde!"

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst