Hvis Gud er det Højeste Væsen og de højeste egenskaber er lys og kærlighed, så er Gud lysets og kærlighedens Almagt, da det Højeste Væsen må besidde de højeste egenskaber fuldkommen.
Hvis et sådant Væsen, en sådan Gud, findes, så må Han tænkes at kunne åbenbare sig for os mennesker. Hvis Han åbenbarer sig gennem en tekst som indgives særlige mennesker, så må disse tekster være fejlfri og gennemsyret af lys og kærlighed, da Gud er lysets og kærlighedens Almagt.
Hvordan forholder det sig med de to religiøse grundtekster, bibelen og koranen, hvis vi ser Gud på denne måde?
Ved at læse i bibelen og koranen står det hurtigt klart, at disse tekster langt fra er fejlfri og gennemsyret af kærlighed som det måtte forventes af en tekst, der har sin oprindelse i en lysets og kærlighedens Almagt. Begge skrifter svømmer over med en dømmesyg, humørsyg, grusom "Gud" der snart straffer hårdt, snart viser nåde, snart dømmer og fordømmer og snart truer med helvedes evighedsstraf, hvis vi fx har andre guder end Ham (bibelen) eller blot sætter andre ved Hans side (koranen).
Alle disse skriftsteder i bibelen og koranen er uforenelige med Gud opfattet som lysets og kærlighedens Almagt, og derfor kan hverken det ene eller det andet skrift være "Guds ord" - et perfekt og fejlfrit skrift der kommer direkte fra Gud.
Der er andre steder i de to skrifter, der peger i retning af Gud som lysets og kærlighedens Almagt; fx 3. Mos. 19, 18, hvor Gud bringer næstekærlighedsbudet og de steder i koranen, hvor Gud beskrives som barmhjertig og tilgivende osv.
Men ingen af dem kan altså gælde som fuldgyldige og fejlfri åbenbaringer fra Gud, hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt, det Højeste Væsen, og de bør derfor læses kritisk.
Efter min opfattelse er der så mange fordrejninger og misforståelser af Gud og det guddommelige i begge skrifter, så mange steder hvor mennesker tager Gud som gidsel for deres egen hævntrang, straffelyst, dømmesyge og magtbegær som de prøver at give guddommelig autoritet, og de steder der peger i en anden retning, lysets, kærlighedens, fredens og tilgivelsens retning og dermed det sande guddommelige, er så få at begge skrifter må anses som stort set ubrugelige med hensyn til at danne sig et billede af den sande Gud.
Hvis et sådant Væsen, en sådan Gud, findes, så må Han tænkes at kunne åbenbare sig for os mennesker. Hvis Han åbenbarer sig gennem en tekst som indgives særlige mennesker, så må disse tekster være fejlfri og gennemsyret af lys og kærlighed, da Gud er lysets og kærlighedens Almagt.
Hvordan forholder det sig med de to religiøse grundtekster, bibelen og koranen, hvis vi ser Gud på denne måde?
Ved at læse i bibelen og koranen står det hurtigt klart, at disse tekster langt fra er fejlfri og gennemsyret af kærlighed som det måtte forventes af en tekst, der har sin oprindelse i en lysets og kærlighedens Almagt. Begge skrifter svømmer over med en dømmesyg, humørsyg, grusom "Gud" der snart straffer hårdt, snart viser nåde, snart dømmer og fordømmer og snart truer med helvedes evighedsstraf, hvis vi fx har andre guder end Ham (bibelen) eller blot sætter andre ved Hans side (koranen).
Alle disse skriftsteder i bibelen og koranen er uforenelige med Gud opfattet som lysets og kærlighedens Almagt, og derfor kan hverken det ene eller det andet skrift være "Guds ord" - et perfekt og fejlfrit skrift der kommer direkte fra Gud.
Der er andre steder i de to skrifter, der peger i retning af Gud som lysets og kærlighedens Almagt; fx 3. Mos. 19, 18, hvor Gud bringer næstekærlighedsbudet og de steder i koranen, hvor Gud beskrives som barmhjertig og tilgivende osv.
Men ingen af dem kan altså gælde som fuldgyldige og fejlfri åbenbaringer fra Gud, hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt, det Højeste Væsen, og de bør derfor læses kritisk.
Efter min opfattelse er der så mange fordrejninger og misforståelser af Gud og det guddommelige i begge skrifter, så mange steder hvor mennesker tager Gud som gidsel for deres egen hævntrang, straffelyst, dømmesyge og magtbegær som de prøver at give guddommelig autoritet, og de steder der peger i en anden retning, lysets, kærlighedens, fredens og tilgivelsens retning og dermed det sande guddommelige, er så få at begge skrifter må anses som stort set ubrugelige med hensyn til at danne sig et billede af den sande Gud.
Kommentarer
Send en kommentar