Gå videre til hovedindholdet

Yderligere problemer ved Humes erkendelsesteori

Udover de problemer ved Humes erkendelsesteori som jeg og andre har påtalt;

At hans egen erkendelsesteori ikke bygger på sanseindtryk (impressions), og derfor er ugyldig, samt at vi ikke har noget sanseindtryk af vores tanker som sådan, altså ikke det tankerne er om men tankerne som sådan, hvorfor enhver tanke må være ugyldig og derfor enhver erkendelse ugyldig og umulig;

Så er det et problem, når han afviser begreber generelt i erkendelsen, fordi de ikke er afledte (derived) af sanseindtryk (impressions).

Det er et problem, idet vi så også må afvise begrebet "sandhed". Hvis Humes teori er sand, må vi afvise begrebet "sandhed", hvorfor hans teori ikke kan være sand, hvilket er en selvmodsigelse, kontradiktion.

Reddes hans teori hvis vi siger, at "sandhed" ikke findes som sådan, som begreb, men kun eksempler på noget sandt?

Efter min opfattelse nej. For eksempler forudsætter noget, det er eksempler på, accidents (tilfælde) forudsætter begreb. Således forudsætter også noget sandt, eksempler på noget sandt, begrebet sandhed.

I videre perspektiv har disse tanker medklange, konnotationer, i skolastikkens nominalisme/realisme diskussion, om - og i givet fald i hvilken forstand - begreber overhovedet findes.

Min tanke er altså den, at accidents forudsætter begreb, fx begrebet "sandhed", idet vi ellers ender i kontradiktion, selvmodsigelse.

Den eneste mulige redning af Humes erkendelsesteori jeg kan se er, hvis vi siger, at også begreber er afledte af sanseindtryk. Hvis fx begrebet "rød" afledes ved sansning af en del røde ting.

Det overordnede spørgsmål er altså, om accidents forudsætter begreb eller omvendt, og diskussionen har dermed rødder tilbage i Platons tanke om en ideverden som forudsætning for den konkrete verden, vi lever i.

Om - med andre ord - den konkrete verden er en afbildning af ideverdenen, eller om ideverdenen er en afbildning af den konkrete verden.

Men selv hvis vi siger, at begreber som fx "rød" afledes af sanseindtryk ved iagttagelse, sansning, af flere røde ting, så hjælper det os ikke i forhold til begrebet "sandhed", som ikke på nogen måde kan siges at føre tilbage til sansning.

Og hvis ikke "sandhed" sanses, så er begrebet ifølge Hume tomt og meningsløst, deriblandt Humes egen teori. Og med denne kontradiktion mener jeg, at Humes teori falder.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.