Carsten Ploug Olsen

Ifølge Vandrer mod Lyset kom hadet oprindeligt ind i verden for ca 14 000 år siden da hadet vågnede i den Ældste (Satan; Ardor) efter at han havde inkarneret sine faldne brødre og søstre (de øvrige Ældste) og indså, at han alene måtte blive tilbage i helvedessfæren med mørket strømmende i tunge, lidelsesfulde bølger gennem sig. Enhver der kender til lidelse kan forstå hvad lidelse kan gøre ved et sind. Man bliver let vred, bitter og tilbøjelig til at udslynge hadefulde, vrede og fordømmende ord til sine medmennesker eller endda ty til vold. Enhver kan forstå dette. Enhver der kender til had ved også hvad had gør ved et sind; hvordan det binder sindet, knuger det og fylder en med angst. Man glemmer ofte den situation der fremkaldte hadet, hvilket synes at være en del af hadets og det ondes natur; det skjuler sig i sindets dyb, det eneste man føler er angst, had og lidelse, men man glemmer hvorfor man lider og der kan gå mange år inden man husker hadets oprindelse og måske derve...

I disse år pågår der en intens forskning i nedfrysning af menneskelegemer med henblik på senere optøning når videnskaben eventuelt har fundet en effektiv behandling af diverse sygdomme. Jeg vil her give nogle personlige overvejelser om emnet: Se, jeg er egentlig træt af at lide af skizofreni så jeg tæller på knapper; skal, skal ikke. Jeg har været inde på forskellige hjemmesider, og ved første blik er bare prislisten skræmmende. For at imødekomme financielt svagere individer som mig tilbydes delvise løsninger, partiel nedfrysning, med mulighed for en afdragsordning, og jeg tænker derfor; da den er gal med hovedet, så hvorfor ikke få frosset knoppen ned og håbe det bedste. Men - jeg skal bruge det, og jeg er trods alt ikke så klog, at jeg kan undvære det, selv om min kone siger, at det nogle gange virker sådan. Så hvad med - tommelfingrene (min kone siger at jeg har...

På dele af internettet cirkulerer der teorier om, at 9/11 terroranslagene mod USA i virkeligheden var udført af amerikanerne selv. Jeg skal ikke kunne afgøre om dette er rigtigt eller et udtryk for en kulørt konspirationsteori. Det eneste jeg kan sige er, at I årene op til angrebene argumenterede de neo-konservative republikanere for den permanente (eller evige) krig - for at sikre amerikansk geopolitisk dominans. Derfor er det måske ikke kun paranoide forestillinger at det var amerikanerne selv - evt  støttet af den magtfulde amerikanske våbenindustri - der orkestrerede angrebene. Men som sagt ved jeg det ikke. Angrebene - uanset hvem der stod bag - er dog en realitet. Ser man på forløbet efter, herunder specielt George W. Bush' skæbnesvangre udtalelelse; at angrebene var krigshandlinger vendt mod USA, og udråbte krig mod terror - og ikke håndterede angrebene som fx vesttyskerne håndterede Rote Arme fraktions og Bader-Meinhof gruppernes røde terror - som kriminelle ha...

Hvis tanken er klar og man har tænkt til bunds og til kernen af et problem kan resultatet som regel gives i få sætninger. Hvis tanken er uklar og man ikke formår at tænke til kernen kan resultatet ikke videreformidles klart, og man vil da skulle bruge mange hundrede sider eller lange taler uden dog at nå til kernen og klar formidling.  Tanken vil da kredse om en urolig kerne - problemet - som det fx ses i en del filosofiske skrifter - uden at nå til et tilfredsstillende resultat.

Det synes at være en del af voldens, krigens og aggressionens natur, at fronter eller spændinger bygges op, og truer med at udløses i voldshandlinger. Dette kan iagttages både ved krig og ved vold mellem enkeltpersoner. Når det drejer sig om krig hidses befolkninger op - fx aktuelt mellem muslimer og Vesten hvor kræfter på begge sider søger at ophidse og provokere og rive så mange med som muligt - og så skal der kun en gnist til - en enkelt handling - og de optrukne fronter eksploderer i egentlig krig. Når enkeltpersoner står mod hinanden - fx i nattelivet - bygges fronterne op ved aggressorens vrede eller had og den truedes frygt og vrede; fx ved råb, fornærmelser osv. Aggressionen kan afværges hvis man bevarer roen - både som nationer og enkeltpersoner - finder et roligt indre punkt og ikke rider med på aggressionens - det ondes - bølge af vrede og had og frygt.

vejen, sandheden og livet vejen ligger ikke i ekstremerne men er mellemvejen sandheden er ikke i ekstremerne men midt imellem livet er ikke i ekstremerne men imellem dem kærligheden er vejen, sandheden og livet

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)). Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen. Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet...