Ifølge kristendommen hævdes Gud at være treenig, Far, Søn og Helligånd, og vendingen En sand treenig Gud indgår som en fast bestanddel af den protestantiske liturgi.
Men er det sandt? Er Jesus (Kristus) ligestillet med Gud Fader og eksisterer Helligånden som en del af den treenige Gud, ligestillet med Faderen og Sønnen?
Om forholdet mellem Gud Fader og sig selv siger Kristus i Forsoningslæren og genvejen (udgivet 1920 ved Michael Agerskov):
Hvad er jeg mod Ham, den Almægtige? Som en dråbe mod Jordens største hav er min magt og vælde mod Hans. Som et sandskorn mod Jordens højeste bjerg er min viden og mine kundskaber mod Hans. Som et fnug, ja som et usseligt fnug mod det hele univers er min kærlighed mod den kærlighed, som Han bærer til jer!
Dette er det sande størrelsesforhold. Jesus er Guds søn, ja, men kun ligesom enhver mand er det og enhver kvinde er Guds datter. Vi er Guds børn.
Kristus er altså ikke ligestillet med Gud og på ingen måde Gud lig. En sådan tanke er en bespottelse mod Herren og - som Kristus siger i det nævnte værk - en kilde til en ikke ubetydelig byrde og smerte for ham.
Er Helligånden en selvstændig del af Gud, og Gud ligestillet?
I Vandrer mod Lyset kan vi læse, at Helligånden simpelthen ikke eksisterer i kristen forstand og derfor er den ikke en del af den 'treenige Gud'.
Kan disse tanker forsvares hvis udgangspunktet ligger udenfor tekstkredsen omkring Vandrer mod Lyset og vi i stedet vender os til bibelen?
Ja, når vi i 5. Mos. 6,4 læser:
Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er en!
Dette bibelsted citeres af Kristus i Mark. 12, 29.
Både Gud (gennem Moses) og Kristus siger altså at Gud er en, ikke to eller tre eller mange, men en og kun en. På dette punkt er jøderne og muslimerne tættere på sandheden end de kristne.
I lighed med den bespottelige forsoningslære, der oprindelig blev indgivet Paulus af Satan på et tidspunkt, hvor han (Satan) endnu kæmpede mod Gud og menneskeheden (se Vandrer mod Lyset; Satan er senere vendt tilbage til lyset og Gud og har modtaget den Almægtiges tilgivelse) er altså også treenighedslæren forkert og må opgives.
Tanken om at Gud Herren, eller en del af Ham, 'Sønnen', skulle inkarnere på Jorden og her lade sig korsfæste og senere fysisk opstå er i øvrigt en så bespottelig tanke, at den ikke burde kunne finde rum i noget sind og hjerte.
Omtrent samme dybde og omfang af bespottelse nås med betegnelsen for Jesu mor, Maria, som 'Guds moder', den jordiske kvinde som føder Gud Herren eller en ligestillet del af Ham, og ved tanken om at man ved at æde Guds kød og drikke Hans blod kan opnå syndernes forladelse i nadveren.
Alle sådanne tåbelige og blasfemiske tanker og lærebygninger må opgives, hvis vi bedre skal forstå Gud og nærme os Ham, den Almægtige, den alkærlige, den Ene, i sind, ånd og hjerte.
Men er det sandt? Er Jesus (Kristus) ligestillet med Gud Fader og eksisterer Helligånden som en del af den treenige Gud, ligestillet med Faderen og Sønnen?
Om forholdet mellem Gud Fader og sig selv siger Kristus i Forsoningslæren og genvejen (udgivet 1920 ved Michael Agerskov):
Hvad er jeg mod Ham, den Almægtige? Som en dråbe mod Jordens største hav er min magt og vælde mod Hans. Som et sandskorn mod Jordens højeste bjerg er min viden og mine kundskaber mod Hans. Som et fnug, ja som et usseligt fnug mod det hele univers er min kærlighed mod den kærlighed, som Han bærer til jer!
Dette er det sande størrelsesforhold. Jesus er Guds søn, ja, men kun ligesom enhver mand er det og enhver kvinde er Guds datter. Vi er Guds børn.
Kristus er altså ikke ligestillet med Gud og på ingen måde Gud lig. En sådan tanke er en bespottelse mod Herren og - som Kristus siger i det nævnte værk - en kilde til en ikke ubetydelig byrde og smerte for ham.
Er Helligånden en selvstændig del af Gud, og Gud ligestillet?
I Vandrer mod Lyset kan vi læse, at Helligånden simpelthen ikke eksisterer i kristen forstand og derfor er den ikke en del af den 'treenige Gud'.
Kan disse tanker forsvares hvis udgangspunktet ligger udenfor tekstkredsen omkring Vandrer mod Lyset og vi i stedet vender os til bibelen?
Ja, når vi i 5. Mos. 6,4 læser:
Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er en!
Dette bibelsted citeres af Kristus i Mark. 12, 29.
Både Gud (gennem Moses) og Kristus siger altså at Gud er en, ikke to eller tre eller mange, men en og kun en. På dette punkt er jøderne og muslimerne tættere på sandheden end de kristne.
I lighed med den bespottelige forsoningslære, der oprindelig blev indgivet Paulus af Satan på et tidspunkt, hvor han (Satan) endnu kæmpede mod Gud og menneskeheden (se Vandrer mod Lyset; Satan er senere vendt tilbage til lyset og Gud og har modtaget den Almægtiges tilgivelse) er altså også treenighedslæren forkert og må opgives.
Tanken om at Gud Herren, eller en del af Ham, 'Sønnen', skulle inkarnere på Jorden og her lade sig korsfæste og senere fysisk opstå er i øvrigt en så bespottelig tanke, at den ikke burde kunne finde rum i noget sind og hjerte.
Omtrent samme dybde og omfang af bespottelse nås med betegnelsen for Jesu mor, Maria, som 'Guds moder', den jordiske kvinde som føder Gud Herren eller en ligestillet del af Ham, og ved tanken om at man ved at æde Guds kød og drikke Hans blod kan opnå syndernes forladelse i nadveren.
Alle sådanne tåbelige og blasfemiske tanker og lærebygninger må opgives, hvis vi bedre skal forstå Gud og nærme os Ham, den Almægtige, den alkærlige, den Ene, i sind, ånd og hjerte.
Kommentarer
Send en kommentar