Gennem tiderne er der fra menneskelig side blev gjort en del forsøg på at bevise Guds eksistens. Men siden filosoffen, Immanuel Kants, arbejde er det vist godtgjort, at Gud ikke lader sig bevise ad den spekulative fornufts vej.
Men hvis vi antager, at der findes en Gud, så er der intet til hinder for, at denne Gud kunne give sig til kende for os mennesker - gennem åbenbaringen.
Mange menneskers vidnesbyrd tyder på, at dette er tilfældet. Mange mennesker, herunder religionsstifterne, har således - efter deres vidnesbyrd - haft direkte Gudserfaringer, og har søgt at delagtiggøre andre mennesker i denne erfaring.
Men de mange forskellige Gudsbilleder, som præger de forskellige religioner, tyder endvidere på, at Gud giver sig til kende på forskellige måder til forskellige mennesker. Gudsbillederne stemmer ikke overens.
I "Vandrer mod Lyset!" står der, s. 240:
"Men alt som Tiden svinder, alt som Aarhundreder følges af Aarhundreder og Mørket mere og mere elimineres, vil flere og flere komme til Erkendelse af Guds ubegrænsede Kærlighed, Hans Retfærdighed, Mildhed og Barmhjertighed og indse, at de har gjort Ham, den Ophøjede for ringe, idet de har udstyret Ham med ganske menneskelige Egenskaber, der atter maa fratages Ham, førend Hans Billede kan staa rent, skønt og Ædelt....
Men det maa staa klart for alle, at den menneskelige Afspejling af Gud og det Guddommelige, hvor skøn den end kan blive, ingen Sinde i Menneskets jordiske Tilværelse kan komme fuldtud paa Højde med sit Forbillede."
Det tyder altså på, at de billeder vi hver især eventuelt har af Gud, gennem den direkte Gudserfaring, gennem åbenbaringen varierer, fordi Gud tager hensyn til det enkelte menneskes forestillinger om Ham; ligesom det siges et sted i VmL+, at Kristus gør det; først når vores jordiske inkarnationer er endt, vil vi, når vi siges løs fra al videre inkarnation af Kristus, den ældste af de Yngste, se Kristus som han virkelig er.
Gudsbillederne synes altså forskellige, fordi vores billeder og forestillinger om Gud og det guddommelige ikke her - i mørkets verden, hvor mørket spærrer for klarere erkendelse - kan komme op på forbilledets, Guds, sande niveau. Først når vores lange vandring til Gud er endt, vil Gud vise sig for os som den Han virkelig er.
Men i "Vandrer mod Lyset!" gives dog det fingerpeg, at kun gennem kærligheden kan vi erkende Gud. Dette vil mange som har direkte Gudserfaring kunne genkende. Det vil sige, at Gud lader sig ikke erkende gennem forstanden, intellektuelt, gennem den spekulative fornuft (Kant) men derimod gennem hjertet, kærligheden.
Der er derfor ingen grund til at strides om de forskellige Gudsbilleders sandhed eller illusion eller løgn - de er forskellige, fordi det netop kun er billeder tilpasset det enkelte menneskes forestillinger og følelser. Først når vi alle samles hos Gud vil vores billeder erstattes af den direkte erfaring af Gud, som den ophøjede, kærlighedsfulde, barmhjertige personlighed, Han er.
Men hvis vi antager, at der findes en Gud, så er der intet til hinder for, at denne Gud kunne give sig til kende for os mennesker - gennem åbenbaringen.
Mange menneskers vidnesbyrd tyder på, at dette er tilfældet. Mange mennesker, herunder religionsstifterne, har således - efter deres vidnesbyrd - haft direkte Gudserfaringer, og har søgt at delagtiggøre andre mennesker i denne erfaring.
Men de mange forskellige Gudsbilleder, som præger de forskellige religioner, tyder endvidere på, at Gud giver sig til kende på forskellige måder til forskellige mennesker. Gudsbillederne stemmer ikke overens.
I "Vandrer mod Lyset!" står der, s. 240:
"Men alt som Tiden svinder, alt som Aarhundreder følges af Aarhundreder og Mørket mere og mere elimineres, vil flere og flere komme til Erkendelse af Guds ubegrænsede Kærlighed, Hans Retfærdighed, Mildhed og Barmhjertighed og indse, at de har gjort Ham, den Ophøjede for ringe, idet de har udstyret Ham med ganske menneskelige Egenskaber, der atter maa fratages Ham, førend Hans Billede kan staa rent, skønt og Ædelt....
Men det maa staa klart for alle, at den menneskelige Afspejling af Gud og det Guddommelige, hvor skøn den end kan blive, ingen Sinde i Menneskets jordiske Tilværelse kan komme fuldtud paa Højde med sit Forbillede."
Det tyder altså på, at de billeder vi hver især eventuelt har af Gud, gennem den direkte Gudserfaring, gennem åbenbaringen varierer, fordi Gud tager hensyn til det enkelte menneskes forestillinger om Ham; ligesom det siges et sted i VmL+, at Kristus gør det; først når vores jordiske inkarnationer er endt, vil vi, når vi siges løs fra al videre inkarnation af Kristus, den ældste af de Yngste, se Kristus som han virkelig er.
Gudsbillederne synes altså forskellige, fordi vores billeder og forestillinger om Gud og det guddommelige ikke her - i mørkets verden, hvor mørket spærrer for klarere erkendelse - kan komme op på forbilledets, Guds, sande niveau. Først når vores lange vandring til Gud er endt, vil Gud vise sig for os som den Han virkelig er.
Men i "Vandrer mod Lyset!" gives dog det fingerpeg, at kun gennem kærligheden kan vi erkende Gud. Dette vil mange som har direkte Gudserfaring kunne genkende. Det vil sige, at Gud lader sig ikke erkende gennem forstanden, intellektuelt, gennem den spekulative fornuft (Kant) men derimod gennem hjertet, kærligheden.
Der er derfor ingen grund til at strides om de forskellige Gudsbilleders sandhed eller illusion eller løgn - de er forskellige, fordi det netop kun er billeder tilpasset det enkelte menneskes forestillinger og følelser. Først når vi alle samles hos Gud vil vores billeder erstattes af den direkte erfaring af Gud, som den ophøjede, kærlighedsfulde, barmhjertige personlighed, Han er.
Kommentarer
Send en kommentar