Gå videre til hovedindholdet

Er kristendommen sand? (2)

Gennem årtusinder er der blevet gjort mange forskellige opfattelser af kristendommen gældende. En markant opfattelse, gennemkonsekvent og vel gennemtænkt må man sige skyldes den danske filosof og religiøse forfatter, Søren Kierkegaard (1813-55).

I en lang række skrifter, både de pseudonyme og de med Kierkegaards eget navn under, gøres denne opfattelse gældende.

Modsat andre må man sige, at den Kierkegaardske opfattelse er mørk i anslaget; i Kierkegaards opfattelse fremhæves bestandig lidelse, selvfornægtelse, forargelse, anfægtelse, forfærdelse osv.

I skriftet, "Sygdommen til døden", Kirkegaards skrift om fortvivlelse, skriver han, at synden mod helligånden er at erklære kristendommen for usandhed og løgn.

Hvad han ikke skriver direkte er, at denne synd ikke tilgives af Gud - en traditionel kristen opfattelse.

Man må altså tro, at gør man dette, erklærer kristendommen for usandhed og løgn, så hjemfalder man til den evige fortabelse.

Nu - det gør jeg personligt - erklærer kristendommen for usandhed og løgn - og har gjort det i mange år (se fx mit skrift, "Mod kristendommen" eller det første blogindlæg med samme titel ("Er kristendommen sand")).

Og heri føler jeg en stærk opbakning og støtte fra Gud. Jeg føler klart, at dette er Guds mening.

Jeg føler ingen fordømmelse, ingen åndskvaler desangående - kun accept og godkendelse og fred med min samvittighed. Jeg føler mig ikke på nogen måde "fortabt" fordi jeg har denne opfattelse og har skrevet om den offentligt.

Jeg kan ikke på nogen måde forene fx den Kierkegaardske opfattelse af kristendommen og Gud (med al dens selvfornægtelse og sjæleangst osv) med det billede jeg har af Gud som en varm, nær, tryg Fader.

Jeg kan i det hele taget slet ikke forene den kristne gudsopfattelse (fx at nogle skal fortabes, at Kristus er Gud osv osv) med det billede jeg har af Gud.

Uden at vakle vil jeg derfor - med fred i sindet og ro med min samvittighed - erklære, at kristendommen (som den er formuleret og opfattet af Kierkegaard og andre, eller som den fremtræder i Bibelen og selvfølgelig specielt Det nye Testamente) er usandhed og løgn.

Dette er min faste overbevisning. Med det forbehold at intet jordisk sprog eller tanke fuldtud kan opfatte eller afspejle Guds hele guddomsfylde og kærlighed og lysintensitet, har jeg personligt i over 25 år ment, at det reneste og mest ophøjede billede af Gud og det guddommelige, der er blevet formuleret i et jordisk sprog, er det, der træder os i møde i "Vandrer mod Lyset!".

Med evigt ansvar for Gud siger jeg: Dette er sandhed!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.