Gå videre til hovedindholdet

Økonomisk evolution

Den af Charles Darwin fremsatte teori om arternes oprindelse og udvikling gennem naturlig udvælgelse og overlevelse af de bedst egnede kan ses i et bredere perspektiv, og kunne måske egne sig til andre videnskabsgrene end den oprindelige biologiske.

Jeg tænker mig her som eksempel den økonomiske teori. Da jeg ikke er fagøkonom, og ikke har nogen videnskabelig uddannelse af anden art, er jeg ikke klar over, om det jeg her vil fremsætte tidligere er fremsat af andre. Jeg er dog, som ren amatør, ikke bekendt med noget sådant.

Den naturlige udvælgelse og overlevelsen af de bedst egnede tænker jeg mig således anvendt indenfor fx økonomisk teori til beskrivelse af fænomener i den markedsøkonomiske model og system.

Således tænker jeg mig, at de bedst egnede produkter og virksomheder overlever (eller bliver stærkere - rigere) i konkurrence med andre produkter og virksomheder. Derigennem kan man sige, at der ligesom i biologien sker en langsom forædling af produkter, virksomheder mv.

Derfor synes det umiddelbart, at den markedsøkonomiske model og system er bedst i harmoni og overensstemmelse med principperne for arternes udvikling og forædling indenfor biologien.

Man kunne tænke sig en lang række andre videnskaber hvor disse principper kunne anvendes i teorien, fx psykologi og filosofi, da Darwins teori muligvis repræsenterer et næsten universelt princip, lovmæssighed.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst